Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I ISKEKIKK.
Skjønt nordlandsbaaden nærmest hører til robaadene, saa er
det hermed ikke sagt, at den i regelen roes. Saa ofte anledning
gives, benytter den sit seil; dette er i formen og den maade,
hvorpaa det sættes, ikke mindre eiendommeligt for typen end
selve skroget. Dette sidste er langt og lavt med smidige former
og hule og skarpe linjer og tager sig godt ud med sine høie
stevne og sit eiendommelige langskibsprofil.
Masten er placeret omtrent midt i baaden og paa den er
anbragt et eneste raaseil. Raaseilet er lidet hensigtsmæssigt til
krydsning; naar nordlandsbaaden staar tilbage, hvor det gjælder
at slaa sig op mod vinden, lægges skylden gjerne paa
seilforin-gen. Men ved at omrigge disse baade og forsyne dem med
sneseil, opnaar man ikke synderligt. Nordlandsbaadens raaseil
er et kraftigt seil og passer vistnok godt til skrogformen.
Med en anden rig vilde den neppe staa sig saa godt i kuling
og sjø som nu, og ved at rigge den om til sneseiler vilde
den vistnok berøves endel af sine gode egenskaber, uden at
manglerne blev afhjulpet. Disse sidste er neppe at tilskrive riggen;
tvertimod har denne en ikke liden andel i at lade baadens gode
sider komme til sin ret. De baadbyggere, som har slaaet ind
paa nye veie, har indseet dette og derfor i regelen taget
skridtet helt ud og søgt at erstatte det gamlt med noget helt
nyt saavel i skrog som rig.
Hvad der er gjort i denne retning, har fort til gode resultater.
At konstruere en nogenlunde tryg seilbaad, selv 0111 den
ikke er meget stor, er ikke nogen særdeles vanskelig sag; men
at forene i en saadan baad alle de forskjellige egenskaber, som
en særegen bedrift kræver, forudsætter et indgaaende kjendskab
til bedriften.
En tryg sjøbaad bor være saavidt dækket, at den ikke let
kan fyldes af overvand, og den bør have nogen fast ballast
fordelagtig placeret. Ingen af delene finder man ved
nordlandsbaaden. Den er i regelen ganske uden dæk og lavbordet, og der
siges, at man i den i uveir væsentlig «seiler paa øsekarret .
Den har sin største tryghed i den lethed, hvormed den vaker
paa bølgetoppen. Paa disse baade er det utilraadeligt at anbringe
megen ballast eller denne altfor fast. Naar baaden trods alle
anstrengelser fyldes og gaar rundt, er det en fordel, at ballasten
ruller ud og gaar tilbunds, medens baaden bliver igjen som en
redningsbøie for mandskabet. Det fremholdes ogsaa ofte som en
af disse baades fortrinlige egenskaber, at de ikke gaar tilbunds,
selv om de kuldseiler. Udsigten til at tilbringe en kold
vinternat paa hvælvet i et oprørt hav er imidlertid ikke tiltalende.
Det synes bedre at anskaffe en baadform, som har lettere for at
holde sig paa ret kjøl og ikke har den samme tilbøjelighed til
:i7 — Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
