Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til 6 FINMARKENS AMT.
Disse gjennemsnitsbeløb er fremkomne ved at dividere
udbyttet af hele fangsten med antallet af de tilstedeværende fiskere.
Da nu imidlertid mange af disse vistnok kun i kort tid har
deltaget i fisket, bor antagelig den gjennemsnitlige lot for dem. som
i hele fisket var tilstede, sættes betydelig hoiere, og vistnok
forlunes med 50 pct. Det er dog selvsagt, at belobet varierer
overordentlig fra aar til aar og fra mand til mand. Men et indtryk
af en almindelig fiskers udbytte faar man ialfald af disse tal.
Udbyttet kan for den enkelte fisker ofte variere fra 40 til
600 kr.
I loddefisket deltager, som nævnt, foruden indbyggerne fra
Finmarkens amt ogsaa mange fiskere fra Tromso amt og Nordlands amt,
endel fra andre amter i Norge og desuden nogle russere og finlændere.
Efter tallene i 1880—85 kan man regne, at af 10 000 fiskere
er omtrent 4 200 fra Finmarkens amt, .’{(>00 fra Tromsø amt,
1 500 fra Nordlands amt, 600 russere og kvæner fra Finland, og
saa noget over 100 mand fra andre steder i Norge.
Hjemstavnen for fiskerne i Finmarken var i 1904 foruden
Finmarkens amt Tromsø amt og Nordlands amt. Desuden var
der nogle faa fiskere, som horte hjemme syd for Nordlands amt,
og saa var der nogle faa udlændinger, russere og finlændere,
hvis antal er aftaget i de senere aar.
Af de fiskere, som deltog i loddefisket 14de mai 1904, ialt
ca. 13200 mand med ca. 3 300 baade, var 5 000 mand og 1700
baade fra Finmarkens amt, henimod 7 000 mand og 1400 baade
fra Tromsø amt og 1 000 mand med 230 baade fra Nordland.
Kun et par baade og 15 mand kom fra det sydlige Norge, og
af russerne var der 9 baade med 63 mand, og saa var der fil
kvæner og et par svensker som leiekarle
Nordfareren pleier at faa stort udbytte. De besætter de
større yttervær, og ubundne af forholdene drager de did, hvor
fisket er bedst. Fjordbefolkningen derimod har mest sine faste
vær, hvor de som regel holder til hele fisket igjennem, enten det
bliver godt eller ikke.
1 1802 synes nordlændingernes deltagelse ikke at have været
betydelig. Rathke skriver nemlig:
En baad fra Nordland har ligget paa fiskeri eller, som det
her kaldes, til rors i Stappene. Endnu reiser endel fiskeri’ fra
Nordland til Finmarken, især til Brevik paa Sørø, der er dem
udvist til garnbrug.
Keilhau omtaler fra 1827 nordlændingernes deltagelse i tin
marksfisket:
Det var midnat, dengang jeg besøgte Steinvaag; nordfarernes
baade opfyldte den trange kile, som gaar ind fra havet, selv
havde de leiret sig paa den aabne bakke ved vaagen, alle iførte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
