Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til 6 FINMARKENS AMT.
Svingningerne er tildels betydeligere end de, nutiden kan
opvise, hvilket kommer deraf, at hovedfisket var dengang
fjordfisket.
1741—Itt var der daarligt fiske. 1748—54 var der rigt
fiske, især i Østfinmarken. Fra 1 7ti5—75 var der med undtagelse
af 17(18 næsten intet fiske for Vardø. For Vadsø var det de
samme aar ogsaa smaat. Fra 1759—62 skal fiskerierne have
været i det hele taget meget gode.
Amtmand Sommerfeldt, skriver om lodden:
1 de Aaringer Lodden er aldeles borte eller og kommer sildig
paa Foraaret, er Godtfiskeriet aarvissere og, naar Veiret ej hindrer,
jævnt og godt. Kommer Lodden tidlig, trækker den formedelst
den Stank, der vedhænger den, Torsken for største Deel med sig
fra de sædvanlige Godtpladser. Hvor Lodden da opholder sig,
bliver Fiskeriet i een, to, højst tre Uger stort og fordelagtigt for
de nærmest derved boende, og altsaa ej almindeligt; dog ind
treffer det i samme Tid med Storm og Uvejr, kan Vaarfiskeriet
som det væsentligste være for største Delen spildt. De gamle
erfarne Fiskere ønske derfor, at Lodden ej maa indfinde sig ved
Kysterne.
Ellers er det lier befunden, at Lodden i nogle aar efter
hinanden, ja indtil 16 ä 20 Aar forlader Finmarkens Kyster.
Professor Rathke siger (1802) om lodden, at den kommer
i Varangerfjorden i usigelig mængde i nogle aar. 1 foraaret 1801
f. eks. kom den i usigelig mængde i april og blev til mai maaneds
udgang. Med lodden følger torsk i den mængde, at der ikke er
folk nok til fangsten, og med den hidsighed, at den næsten løber
paa land. Man er her efter fiskernes udsagn gaaet langs stranden
med en stang med krog i enden bg ved at hugge den i fisken
taget nogle vog.
Efter Kraft (1835) var der godt loddefiske i Østfinmarken
1825, 1826 og 1827, men det er senere» (til og med 1834),
«i det mindste de fleste aar udeblevet .
Imellem 1830 og 1840 deltog kun 100—200 nordlandsflskere
i finmarksfisket, hvilket synes at antyde, at der paa den tid ikke
var loddefiske. Ældre fiskere har berettet, at der paa den tid
var lodde under kysten, men den kom saa tidlig som i december
og gik igjen i marts, saa der var ingen, der søgte fisket.
Lodden siges i 15 aar at have været borte fra Vardø i denne
tid, hvorimod gotfisket, samt fisket af hyse og kveite gav godt
udbytte.
1 1846-—49 var der loddefiske i Vestfinmarken, og i 1850
var det rigt for Vardø. Men loddefisket havde endnu ikke faaet
nogen betydning, idet fremmede kjøbefartøier først i 50-aarene
begyndte at soge fisket, men senere gik det hurtig; allerede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
