- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
642

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«26 I-INMARKENS AMT.

Ørret (salmo eriox), paa finsk dabmok, forekommer i
Finmarken almindelig baade som sjøørret, der gaar op fra havet, og
stationær i elvene. Den forekommer baade i de store elve som
Tana, Pasvikelven og i Altenelven, dog ikke saa særdeles talrig,
og tillige i de mindre elve og vande.

Røyren eller røren (salmo alpinus) forekommer i de egne af
landet, som ligger söndenfor Nordland, næsten aldrig i sjøen. I
Finmarkens og Tromsø amter, tildels ogsaa i Nordland, pleier
den regelmæssig at gaa ud i sjøen ligesom laksen og sjøørreten
og antager en farve, der ligner disses, men den er endnu
blankere, idet fisken næsten altid mangler sorte pletter. Fra sjøen
stiger den udpaa sommeren ligesom laksen og sjøørreten op i
elvene for at gyde i elve og vande. Dens størrelse pleier at
være noget storre end ferskvandsrøyrens, men den overstiger dog
kun undtagelsesvis en vegt af 2 kg. Dens kjød er ganske
fortrinligt og sterkt rødt. Den ansees ikke indbefattet under den
for laks- og sjøørretflskerierne gjældende lovgivning.

Røyren er en vigtig indlandsfisk, og den er i Koutokeino
hyppigere end ørreten.

Den forekommer ofte i elve og vande, ofte i store mængder,
og ansees for en langt finere og mere velsmagende fisk end ørreten.

Siken (coregonus lavaretus) kalder finnerne med mange navne:
cuovcva, i Pasvik moanji. En sikunge lieder i Pasvik maiv, og en
liden sik moanjigaz, ellers sirkke.

Siken og dens forskjellige racer forekommer over den største
del af det østenfjeldske Norge eller söndenfor Dovre, men mangler
i hele Bergens stift.

I Finmarken er den talrig i de fleste vande og elve.

Paa hele den mellemliggende strækning mangler den ganske,
naar undtages, at den forekommer i nogle smaavande i Lierne
(ind mod rigsgrændsen).

Hovedformen er udbredt i de sydlige dele saavelsom i
Finmarken. I Ooalbmejavrre i Sydvaranger forekommer saaledes en
form, der i ingen henseende afviger fra sydlige individer. I Tana
er denne sikform .ligeledes talrig og ikke af ubetydelig økonomisk
betydning; i Vestfinmarken er den muligens mere lokal og
forekommer saaledes i Altenelven kun i dennes ovre dele. Men
siken er dog ved siden af røyren den vigtigste fisk i Koutokeino.

Siken er den almindeligst forekommende fisk i de finlandske
lappmarker og fanges her i større mængde end nogen anden fisk.
Den leker her til forskjellig tid i de forskjellige vasdrag fra
mikeli til jul.

Siken kan optræde med forskjellige former. I Langfjordvatn
i Sydvaranger og vel ogsaa i andre sjøer og elve i Finmarken
forekommer der en dvergform af ca. 1 7 cm.s længde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0660.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free