Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
tf 3 3
Lappmarken til Sompiojärvi lidt nordenfor 68° n. br. Paa
Østlandet forekommer den i Mjøsen og i flere sjoer.
Lagasill eller lakesill (æreqonus albula), der paa Østlandet
findes i Mjøsen, naar i de finlandske lappmarker til Enaresjøen,
men den forekommer ikke i Tanavasdraget.
Brasen (abramis brama) gaar i Kemielv op til Kemiträsk og
videre op til sydlig for Sodankylä kirke. Paa Østlandet findes
den i Øieren og Glommen og nordlig til Storsjøen i Odalen.
Vederbuk eller raufjødring (leuciscus i dus), der i det sydlige
Norge har udbredelse til Drammenselvens søndre del, gaar i
finlandsk Lappmarken i Kemivasdraget til indsjøen Sompiojärvi og
i Torneaavasdraget til Muonio og Karesuando.
Sørv (leuciscus erythrophthahnus), som hos os findes i
Smaalenene i Glommen« nedre del, gaar i Finland til Kemiträsk og
vistnok videre til Sompiojärvi.
Hersling eller træe (leuciscus grislogine), som hos os har naaet
frem til Laagen i Vaage i Gudbrandsdalen og til Drammenselven,
gaar langt op i Kemi vasdrag og i Torneaa til Muonio.
Murt eller sørenne (leuciscus rutilus), der hos os findes i Mjøsen,
gaar i finlandsk Lappmarken op til Sompiojärvi.
Løya, laue (alburnus lucidus), der hos os findes i Glommens
og Drammenselvens vasdrag, gaar i Luirojoki i Finland op til
67° 30’.
Ferskvandsfisket er vigtigt særlig for fjeldfinnerne og deres
husholdning. I Koutokeino og Karasjok er der hundreder af
gode fiskevande.
Det kan hænde, at et par mand med en not i sommerens
løb kan fiske 15 å 20 bolikker (å Va tønde) sik, men i regelen
fiskes der ikke mere af hver mand, end der medgaar til
husholdningen.
I Koutokeino, hvor der drives adskilligt ferskvandsfiske,
antages, at der foruden den daglige kogefisk aar om andet saltes
til vinterbrug og salg for ca. 1 500 kr., især sik.
Finnerne fisker ogsaa med garn om vinteren, idet de hugger
hul paa isen og forstaar ved hjælp af sammenbundne stænger
at føre et taug under isen, og saa haler de garnet efter.
I de smaa bække tager finnerne fisk med hænderne. Man
lurer sig frem langs bækken, hvor fisken har gjemt sig i huller
under torvbredderne, stikker haanden ned og fører den mod
strømmen, indtil den kommer ind paa fisken. Saa føres haanden
fremover, til den naar gjællerne, og med et raskt greb knibes
da til, og fisken kastes op paa marken.
Tana er fiskerig. Sammenlignet med laksefisket er dog det
øvrige fiske ubetydeligt. Der forekommer sjøørret og dernæst
ørret, røyr, sik, harr, gjedde, abbor, lake og gorkime, og i elvens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
