Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAL OC. HVALFANGST.
langs bugen er færre og større end hos de følgende. Farven paa
rygsiden er sort, paa bugsiden fortil hvid.
Barderne er graa, de flossede kanter gulagtige, deres længde
21/« fod; der findes ca. 350 paa hver side.
Knolhvalen bliver henimod 50 fod lang.
Den lever af kril og lodde. Den findes i Finmarken i aarets
første maaneder (januar- -marts), forsvinder i april og mai for at
komme igjen i juni og forblive sommeren og antagelig udover
høsten. Den er ogsaa bekjendt fra Grønland, Amerikas kyster
og Sydeuropa.
De egentlige finhvaler, slegten balaenoptera, kalder finnerne bosso,
i flertal bossok, som betyder blæsere; de er langstrakte, med slank
legemsbygning og smaa luffer. Rygfinnen er ikke pukkellignende,
men undertiden (blaahvalen) meget liden. Der er talrige bugfurer.
Af denne slegt har vi 4 arter:
Blaahvalen, blae whale (balaenoptera sibbaldii) er mere robust
end finhvalen. Rygfinnen er liden og lav og ligger langt bag.
Barderne har sorte kanter, der findes 400 paa hver side af 3 fods
længde. Farven er mork, blaagraa, med smaa hvide flekker paa
brystet. Nedersiden og indersiden af lufferne er hvide. Længden
er indtil 85 fod. Den forekommer fra Murmankysten, Bjornøen
til Island; ved Finmarken fra begyndelsen af juni til slutten af
august.
Finhval, sildehval (balaenoptera musculus) er slank. Rygfinnen
er større og sidder lidt længer fortil end hos blaahvalen.
Barderne er 350 —370 i antal paa hver side, de er morkeblaa eller
sorte af farve, med undtagelse af de forreste paa høire side, som
er hvide. Deres største længde er 950 mm.
Rygsiden og venstre underkjæve er brunsort, undersiden,
høire underkjæve og indersiden af lufferne er hvid.
Kropslængden er 60—65 fod, sjelden over 70 fod.
Den følger silde- og loddestimerne og optræder langs kysten
derfor særlig under silde- og loddefiskerierne, fanges dog ogsaa
af og til med kril i maven. I Finmarken optræder den fra loddens
første ankomst, i regelen i marts, udover til høsten. Den har
været iagttaget fra Novaja Semlja, Spitzbergen, Grønland til
Middelhavet og til ækvator.
Seihval (balaenoptera borealis) er temmelig slank. Lufferne er
usædvanlig smaa. Rygfinnen er høi, jevnt krummet med dyb
indskjæring bagtil, siddende langt foran ved overgangen til sidste
tredjedel af kroppen. Barderne er sorte med hvide børster, der
er krøllede og meget fine. Der er omtrent 330 paa hver side
af en største længde af 630 mm.
Hele oversiden, hele halen og lufferne er blaasorte med
aflange, lysfarvede flekker, undersiden saa langt som til genitalia hvid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
