Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 8 O FINMARKENS AMT.
til Nordtyskland. I 1838 meddelte 1. M. Lappenberg en paa latin
skrevet notis over de i de nordlige have forekommende hvaler,
hvilke han betegner som den ældste hvallære og et interessant
bidrag til hvalfangstens historie. Den er taget af et haandskrift
paa hamburger statsbibliothek med overskrift: Hartemus ante
chronica Brementia sequentia confraxit de cetes.
Her omtales 21 arter af hvaler med følgende navne:
Ninting, wagnehwal, andhwal, swinhwal, raffnhwal, huiting,
skialthwal, gehewall, bradhwall, fisckraake, buhrwall, glettebag,
hauerkitte, rosehwall, rodkembing, nahwall, skeling, nordhwall,
rod, haffue gruffue, rostund.
1 denne opregning gjenkjender man ved første øiekast
hvalerne i det oldnorske Kongespeil fra det 13de aarhundrede:
Hnjöingr, vögnhvalr, andhvalr, svinhalr, hrafnhvalr, hvitingr,
skjaldhvalr, geirhvalr, baröhvalr, fiskreki, bürhvalr, sléttibakr,
hafr-kitti, hrosshvalr, rauökembingr, nåhvalr, skeljungr, noröhvalr,
reyör, hafgufa, rostungr.
Hvalfangsten. Allerede i det Ilte aarhundrede fangedes
hval paa Frankriges kyster. I 1 202 bar normanniske krigere paa
sine hjelme dusker af bardehaar istedetfor fjær; og 1315 var
hvalbarder en handelsvare i England og i Frankrige.
Fangsten søgte snart ud langt tilsjøs, og det var fortrinsvis
nordkaperen, som fangedes. Disse dyr viste sig i den biskayiske
bugt hvert aar, men da fangsten af dem blev en egen bedrift,
og hvalerne blev mindre talrige, saa forfulgte biskayerne dem,
naar de forlod bugten, indtil de tilsidst nærmede sig Islands,
Grønlands og Newfoundlands kyster.
Disse fartøier maatte efterhaanden seile længere bort, og saa
udviklede fangsten af grønlandshval og nordkaper sig paa
strækningen Grønland—-Spitzbergen. Denne fangst var meget
indbringende.
1 midten af det 1 6de aarhundrede drev biskayerne hvalfangst
under Island, Grønland o g Newfoundland med en flaade paa 50
-—60 skibe, som forfulgte hvalerne paa Atlanterhavet.
Islæn-dingerne deltog i denne fangst.
Englænderne sendte i 1594 skibe ud for at deltage i
fangsten, men som det synes uden synderligt held.
I 1594—95 søgte hollænderne at finde liordøstpassagen, og
i 1596 opdagede en hollandsk ekspedition under Jacob Heemskerk
og Wille ni Bärentz Bjøriiøen og Spitzbergen.
Kjøbmænd i Hull sendte i 1608 2 skibe til Spitzbergen paa
hvalros- og sælhundfangst, og i 1660 sendte det i London i 1583
stiftede selskab for opdagelsen af ukjendte lande Jonas Pool
paa en opdagelsesreise til Spitzbergen, og han meldte om fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
