Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti (i ti
FINMARKENS AMT.
til Spitzbergen og Davisstrædet 99 skibe. J 1818 var antallet
forøget til 157.
I tiden fra 1810—18 seilede 824 skibe fra England til
Grønland og Davisstrædet, og 361 fra Skotland og gjorde udmærket
fangst.
Det heldigste aar i denne tid var 1814, da 76 skibe under
Østgrønland og Spitzbergen fangede 1 437 hvaler, eller pr. skib
18.9 hval, et udbytte saa stort, at det neppe har sin lige. Et
enkelt skib, Resolution» af Peterhead, hjembragte alene 44 hvaler,
der udbragte 299 tons tran til en værdi af 198 000 kr.
Aaret 1814 synes at have været det sidste gode aar for
fangsten under Spitzbergen; fra den tid gik det mærkelig
tilbage. Hvalen forsvandt. Medens i 1820 antallet af skibe under
Spitzbergen var større end i Davisstrædet, sendte England allerede
i 1829 kun 1 skil) til Spitzbergen, og i 1834 af 76 kun 7.
I 1829 udgjorde antallet af engelske skibe 89 (af ialt 28812
tons drægtighed), men i 1842 var det sunket ned til 18. Derpaa
steg det igjen indtil 46 i 1852, men dette skyldtes hovedsagelig
sælhundfangsten, der da florerede.
Fangsten gik tilbage hele det 19de aarhundrede. Aarlig gik
fra britiske havne i 1815—34 1 16 skibe, i 1857 60 og i 1868 30.
Fra Grønland kom der
til Hamburg. til Weaerflodens havne.
1821—30. . . . 25 skibe 51 skibe
1831—40. ... 29 — 23
1841—50. ... 32 — 126 —
1851—60. ... 16 — 114
1861—63. ... 4 — 43 —
I 1H65 var de til Spitzbergen udrustede skibe ialt 41,
deriblandt 4 dampere (alle fra Dundee), men flere af disse var ikke
bestemt til at forfølge hvalerne, men til at drive sælhundfangst,
og navnlig gjælder dette om nordmændene.
I aaret 1897 sendtes der i det hele omtrent 10 hvalfangere
til Davisstrædet og Grønland fra Dundee, Peterhead eller Aberdeen.
Aarsagen til den store tilbagegang i hvalfangsten var den,
at bestanden af grønlandshvalen minkede.
Grønlandshvalen har en enorm værdi. En middelsstor
grønlandshval giver gjennemsnitlig fra 700—1000 kg. barder og 20
tons tran. Barderne kostede i 1897 ca. 40 000 kr. pr. ton og
tranen ca. 350 kr. pr. ton. En grønlandshval skulde efter dette
kunne have en værdi af indtil 47 000 kr. Alene dette kan
forklare, at fartoier med ringe antal hval i fangst kan vove sig ud
paa nyt togt. Men det forklarer ogsaa, at det kun er den
omstændighed, at der nu findes meget faa hval i de farvande, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
