Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAL OC, HVALFANGST.
■ Ørnen og Hauken», eier havde station i Baasfjord, er
stationeret paa Spitzbergen (1905).
«Nordkap og Nordkyn», der havde station i Tufjord, er
stationeret paa Færoerne (1905).
Udbyttet af hvalfangsten i 1 905 angives at være meget godt,
men officielle opgaver foreligger ikke endnu.
Det er paavist ved hvalfangernes journaler fra 1896, at
fangsten af hval kun ganske undtagelsesvis foregik paa norsk
sjøterritorium, oftest i flere miles afstand fra kysten og helt til
syd for Bjørnøen.
Hvalen fangedes saaledes i de senere aar saa langt ude, at
slæbningen af hvalen ind til den norske kyst blev langvarig, og
den tran, man flk af det gamle spæk, blev ikke længer første
sort vare. Af denne grund og da hvalen i det hele aftog ved
den norske kyst, vilde det, selv om fangsten fra Norge ikke var
forbudt, tildels have sine fordele at henlægge stationerne til andre
kyster, hvor man var fangstfeltet nærmere. Men den pludselige
nedlæggelse voldte økonomiske tab, og Finmarken mistede gode
skatteydere.
Skjønt hvalfangsten paagik i 1904 fra den norske kyst, blev
loddefisket godt i det aar lu.« millioner). Skjont loven af 1903
ikke kan have udøvet indflydelse paa hvalbestanden i 1905, og
skjønt hvalfangsten fremdeles foregaar ude i havet, blev
lodde-fisket i 1905 ikke alene godt, men rigt (14.9 millioner).
Urigtigheden af fiskernes saakaldte erfaringer om
hvalfangstens skadelighed for loddefisket blev allerede før loven af 1903
paavist, og rigtigheden af, hvad der anfortes mod fiskernes
fordomme og overtro, er blevet bekræftet ved det gode loddefiske i
1904 og ved det rige fiske i 1905.
I 1905 var det sjelden at se en hval under loddefisket,
medens der var lodde, torsk og fugl i mængde langs
Finmarks-kysten.
Sæl og sælfangst.
Sælerne. Finmarkens sæler er dels kystsæler, dels
vandre-sæler.
Til kystsælerne hører stenkobben (phoca vitulina), som er den
almindelige fjordsæl eller kystsæl eller spettede sæl; den er
oven-paa graahvid eller gulgraa med graasorte flekker.
Den er udbredt fra Østersjøen langs kysten til Finmarken,
hvor den ofte forfølger laksen langt op i elvene; den kaster unger
i mai—juni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
