Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆL OG SÆLFANGST.
Den vei, som de udvandrende kobber tager, siges væsentlig
at afhænge af isens bevægelser. Som regel gaar veien mod øst,
men i senere aar synes dyrene mere tilboielige til at trække
vestover, og der har været vældige kobbeindsig ved vore kyster
i nogle aar. Russekobben har ikke for ynglet hos os.
Russekobben kaldes ogsaa for emigrantsælen, og de masser
af emigrantsæl, som nu gjæster os, kan være kommen fra
Grønland, Jan Mayen, Nordspitzbergen eller vestisen med flere steder,
men det antages almindelig, at den kommer fra Hvidehavet. Den
gaar i mørketiden godt paa garn, saavel paa drivgarn som
sætte-garn. Dens natur synes ikke at tillade den at opholde sig længe
i havvand af mildere temperatur.
Den er en sælart, som ynder stadig forandring af opholdssted,
hvad enten dette fremkaldes af isen, tilgang eller mangel paa
næring eller andre aarsager. Et andet arktisk dyr, hvidfisken,
har samtidig sögt langt længere sydover, end den pleier.
Russekobben har besøgt de norske kyster tidligere, saaledes
i aarene 1891, 1893, 1895, 1896 og 1897. Naar de store
kobbe-sværme forsvinder, bliver der igjen efternølere, som kan iagttages
næsten til enhver aarstid. Den tilhører den saakaldte
østligarktiske stamme, der om høsten yngler paa drivisen i de ytre
dele af Hvidehavet og udenfor dette. I oktober og november
søger den under land udenfor Nordrusland, trænger ind i
Hvidehavet, hvor den kaster sine unger paa drivisen i november og
december maaned. Disse unger opfødes i løbet af vinteren og
forlader Hvidehavet i marts, efterat de gamle sæler har parret
sig paany; disse forlader stedet senere end ungerne. Denne
udvandring giver anledning til en livlig kobbefangst ved
Hvidehavets munding.
Efter al sandsynlighed var der i første halvdel af det 19de
aarhundrede lignende kobbeindvandringer til vore kyster.
Fiskeriinspektør Sørensen henviser til et brev fra tre
generationer tilbage, hvori der skrives om det gode loddefiske, man
havde havt, og det tilfoies det haab, at kobbevandringerne, man
før var udsat for, ikke vil gjentage sig, da loddefiskerierne i saa
tilfælde vil blive ødelagte.
I en artikel i Moskowskij Wjedemosti af 26de juni 1896
fra den murmanske kyst heder det, at gamle folk paastaar, at
det ogsaa før i tiden var aar, hvor kobben kom i massevis og
fordrev fisken. Kobben viser sig. næsten periodisk ved den
murmanske kyst.
I december 1902 viste sig paa Murmankysten utallige skarer
af russekobben, endskjønt de sædvanlig forst kommer i april.
I følge med kobben var hvidfisk i tusendtal. Ellers forekommer
ikke hvidfisk paa Murmankysten. Befolkningen begyndte straks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
