Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 8 O
74(i FINMARKENS AMT.
viser. Hvalrosfangsten var vigtigst ; dog udrustedes stundom
far-tøier fortrinsvis til dunsamling og renskytteri, og disse gik da
sædvanlig kun til Beeren-Eiland, hvorimod hvalrossene fornemmelig
søgtes paa sydvestkysten af Spitzbergen. Det første fartøi, som
gik paa kobbefangst til Jan Mayen, forliste.
Fra 1822 begyndte man jevnlig at foretage
vinterekspeditioner, idet en del af mandskabet blev tilbage paa Spitzbergen
om hosten og det følgende aar afhentedes tilligemed udbyttet.
Om vinteren jagede de rensdyr og bjørn og fangede ræv og kunde
tidlig om vaaren begynde paa hvalrosfangsten.
Enkelte af disse fartøier gjorde selv ingen fangst, men bragte
hjem fangst, der var gjort af vinterekspeditioner. Nogle
fangst-fartoier gjorde 2 fangstture i et aar.
Overvintringer paa Beeren-Eiland og Spitzbergen fandt
tidligere sted, dels frivillige, dels ufrivillige. I 1823 overvintrede
1 ti mand t’ra Hammerfest i Krydsbugten paa Spitzbergen; næste
aar atter 16, hvoraf de 3 omkom. Af en vinterekspedition fra
samme bv i 1825 omkom 5 mand af mangel paa fødemidler og
af skjorbug. Fra samme by overvintrede’i 1825 og 1828 26
fangst-mænd paa Beeren-Eiland. Det første aar var fangsten god, 677
hvalros, 30 blaarævskind, noget dun og 3 isbjørnhuder, det andet
aar mindre. Fra samme by landsattes paa Beeren-Eiland 7 mand
for at drive fangst der i vinteren 1829. Den følgende sommer
afhentedes de i god behold og havde en fangst af 123 hvalros.
Vinteren 1818—49 omkom skipper Bakken af Hammerfest
med 7 mand i Sørfjorden paa Spitzbergen, sandsynligvis af hunger.
Saavidt vides, var skibet frosset inde om høsten.
Fra Tromsø og Hammerfest er i aarenes lob talrige
fangst-fartøier forliste. Oftest er dog mandskaberne blevet reddede.
Snart bliver fartøierne fastskruet i isen og knust. Mandskaberne
ombord i fangstbaaden forlader da vraget, og gjennem sprækker
og revner i ismasserne søger de frem til aabent vand.
Fra 1844 til 1864 er 24 skibe forliste eller indefrosne paa
Spitzbergen, deraf 11 fra Hammerfest, 1 fra Alten, 1 fra Lyngen,
1 fra Balsfjorden og 10 fra Tromsø. Af besætningerne omkom
tilsammen 14 mand, deraf 2 under selve forlisene og 12 under
overvintringen. I samme tidsrum omkom 4 mand, der med en
fangstbaad var udsendt fra et tromsoskib. Maaske er baaden
kantret af en hvalros.
Fra Hammerfest udrustedes i de første 10 aar 1821—30,
efterat ishavsfarten var begyndt, ialt 73 skibe paa 1413
kom-mercelæster med tilsammen 773 mand.
I løbet af de 5 aar 1830—34 udrustedes, skriver Siljestrøm,
til ishavsfangst fra Hammerfest tilsammen, efter officielle opgaver,
64 fartøier af 1 250 læsters drægtighed og 645 mands besætning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
