Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEHGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
og ikke blot paa elveleierne. Der er i Bavtajokkas, Anarjokkas
og Gossejokkas dalfører mange moræner, flere af betydelig
størrelse, lig den ved Sargijokka, og i disse moræner er der i
prøvehuller fundet fine skjæl af guld. Morænen ved Sargijokka, og
vistnok de fleste af de andre moræner, bestaar øverst af sand,
hvori man ikke kan vente at finde synderlig guld.
Den guldforende moræne i Sargijokka bestaar, som omtalt, af
en haardpakket blanding af ler med uregelmæssige, kantede
stenstykker. Forvitret kloritskifer er bergarten i undergrunden.
Stenstykkerne bestaar af gneisstykker, glimmerskifer, hornblendeskifer,
undergrundens kloritskifer med kvartsknuder samt af enkelte
gabbro-stykker. Nedover i morænen tiltager blandt stenstykkerne
klorit-skiferen i antal, og de nederste 2 fod nærmest fjeldet er næsten
udelukkende undergrundens graagrønne, krumbladede kloritskifer
med kvartsknuder.
Naar en liden forurensning af jernsand etc. fradrages, holder
Sargijokka-guldet 94 pct. rent guld og ti pct. sølv.
Sammen med guldet findes i renderne mørk jernsand,
væsentlig bestaaende af magnetjernsten og jernglands i stykker fra
en hasselnøds størrelse og nedover.
Derimod har svovlkis manglet. Alt det fundne guld er
stærkt fladtrykt, og kun hos ganske faa stykker er der fundet
kvarts vedheftende.
Guldet synes ikke at være kommet langveis fra, men
oprindelig at stamme fra det samme terræn, der er bedækket med
disse guldholdige morænemasser. Landet bestaar af klorit-,
horn-blende- og glimmerskifer. Allerede bergmester Dalitt omtalte, at
den i Finmarkens indre forekommende, paa Dahlls geologiske kart
over det nordlige Norge med rødt betegnede granit, ikke fører
guld. De skifere, der antages at være gjennemsat af guldholdige
kvartsgange, findes i Bavtajokkas dalføre samt i Anarjokkas
dalføre ovenfor Ulvefossen, videre øverst oppe i Skieccamjokka og
ved Njullasjokka ved toppen af den rette vinkel, som dannes af
grændsen mellem Finland og Norge. I Bavtajokka er der
krumbladet kloritskifer fuld af kvartsknuder, ved Anarjokkas øvre løb
hornblendeskifer.
Guldet forekommer dels som fine blade i de af grovere
materiale dannede banker, dels som grovere, fladtrykte korn.
Fra guldfelterne i Finmarken blev i 1898 indleveret ialt
2 007.9 gram guld efter vaskningen i 1898. En af de mange
ekspeditioner havde arbeidet i Sargijokkas vasdrag, og resultatet
blev i september maaned efter de vundne erfaringer ganske
tilfredsstillende. Der behandledes i denne sidste tid (i 18 m.8 sand
og grus, der gav 2.3 gram pr. m.s Det største fundne
guldstykke veiede 111/* gram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
