Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KßDR IFT OG STEN BRYDNING
737
Desuden er der skiferbrud i Frierfjord i Laksefjord og paa
Renøen.
Udmærkede tagskifere forekommer i Lebesby.
Disse tagskifere ligger efter dr. H. Stoltz mindre end 10 km.
syd for Lebesby kirke ved Laksefjorden ved en liden bugt og
naar ud i denne. Strøget er omtrent parallelt med kysten, faldet
er steilt, 70 til 80° fra kysten. Udstrækningen i strogretningen,
eller parallelt med kysten, er ikke nøiagtig bekjendt, men er i
ethvert tilfælde betydelig og udgjør neppe mindre end 1 km.,
maaske meget mere. Bredden er omtrent et par hundrede meter,
hoiden 30—40 m. Som følge af bergartens natur er aasens form
meget regelmæssig. Den stiger raskt op fra sjøen og danner et_
lidet plateau.
Bergartens struktur er meget regelmæssig med lag paa
omtrent 1 mm. tykkelse, og paa overfladen kommer under indflydelse
af veir og vind afløsningsflader frem, saa bergarten sees at være
tyndbladet. Dette fremtræder navnlig tydelig der, hvor der under
frostens indflydelse har dannet sig blokke. Saadanne blokke kan,
endog om de er meterstore, med lethed kloves til, man kunde
næsten sige papirtynde plader, og de giver saaledes den bedste
anledning til at se strukturens regelmæssighed. For flere aar
siden er her udført større skjærpningsarbeider; tillige blev der en
tid lang afbygget skifer. I de herved fremkomne brud ser man,
at allerede i den ringe dybde af 1- -2 m. bliver bergarten fast, saa
at adskillelsen af lagene kun kan ske ved arbeide med kiler.
Lodret paa lagfladerne optræder underordnede afløsningsflader, saa
at bergarten brydes i blokke paa gjennemsnitlig 1 m.s bredde og
af forskjellig længde. Man kan her med lethed udvinde
tagskifere ei alene af den tykkelse, man maatte ønske, men ogsaa
større plader.
Skiferens farve er mørkegraa eller graasort med middels
glands. Strukturen er mild og seig; arbeidet er som følge heraf
let og forlanger ingen særdeles forsigtighed. Med kilhakken kan
tyndere plader gjennemhulles som en sigt uden at gaa itu.
Fastheden er meget stor, hvad man kan mærke saavel af den gode
klang, som tynde plader giver, naar man slaar paa dem, som
ogsaa paa de skarpe kanter, der fremkommer ved tilhugningen.
Skiferfladerne er gjennemgaaende jevne og glatte. Overhovedet
staar skiferpladerne fra Lebesby saa nær de bedre skifere fra
Wales, at de kan ligestilles med dem saavel med hensyn til
anvendelse som med hensyn til den pris, som kan opnaaes.
Den omtalte bugt danner en udmærket havn, og allerede
i faa meters afstand fra kysten er der dybt nok for de største
skibe. Dr. Stoltz føier til, at selv ved en meget energisk
afbvg-ning vil forraadet efter aarhundreder ikke være udtømt.
47 - Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
