Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSKI.ID OG INDUSTRI.
745
dien, saa dette synes neppe at være grunden til, at baadbyggeriet
ligger nede. Amtets baadbyggere har ikke holdt skridt med de
nordlandske, der leverer gode, vakre og billige baade, og man
kjøber baadene billigere fra Nordland.
Flikning af baade udfores i alle herreder dels af hvermand
selv, dels af mere øvede folk. Skibsbyggeri er der ikke.
Finnerne i Tanadalføret har i senere aar begyndt at bygge
sjøbaade, otringer, som kan bruges ved finmarksfisket. Sjøbaade
ser man saa langt oppe i Tana som ved Seida, hvor befolkningen
deltager i finmarksfisket i egne baade.
For baadbyggeriet maatte Sydvarangers skoge kunne afgive
tilstrækkeligt materiale, og da fiskeriet kræver flere og flere baade,
maatte de kunne finde afsætning, naar de blev godt
forarbeidede.
Til»Finmarken indføres aarlig flere hundrede baade fra
Nordland. Nybyggere fra bygder, hvor folk har færdighed i at be
nytte baade kniven og øksen, burde lære fra sig den kunst at
bygge gode baade, hvad der vistnok vilde lønne sig, da der er
mange ledige timer, da hverken jordbruget eller fiskeriet lægger
beslag paa arbeidskraften.
Tarebrændingen maatte ved kysten kunne blive en for
Finmarken vigtig indtægtskilde, da der er rigelig tilgang paa tare,
og der behøves til denne bedrift ikke særlig indsigt. Der er gjort
nogle forsøg med godt resultat.
Prisen er ti—8.5 øre pr. kg. aske, og denne kjøbes af jod
fabrikerne, hvoraf der er ti i tallet, nemlig: 1 paa Askøen, 1 i
Bergen, 1 i Hillevaag, 1 i Kristiansund, 1 paa Skaalevikneset og
1 i Trondhjem.
Til brænding af tareaske anvendes den tare, som kaldes
hestetare; den kaldes ogsaa tangletare, paa Vestlandet skraame eller
glastare; dens latinske navn er laminaria digit a ta. Andre
tangarter, saasom blokketang etc., bør ikke bruges.
Taren, særlig drivtaren, bor, naar den bringes paa land til
tørring, være frisk og ikke have ligget saa længe, at den er
begyndt at gaa i forraadnelse.
Taren tørres helst paa fjeldgrund eller sandfri mark. I uveir
samles taren sammen i saater, hvilke, saa snart veiret tillader
det, igjen spredes fil tørring, da ellers dyngen gaar i forraadnelse.
Drivtaren bør være fri for sandkorn, og taren bør aldrig
tørres paa sandholdig jord.
Ved brændingen antændes først nogle spaan, der lidt efter
lidt dækkes med tør tare. Man passer paa, at flammen ikke faar
slaa ud. Efterhaanden kan man dække med halvtør tare og
tilslut med vaad tare. I en dynge brændes 700—1000 kg. tare,
der giver 150—200 kg. aske, som bestaar af sammensintrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
