Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINMAHKKNS AMT.
nævnes alle mænd mellem Lindesnes og Vargo, men Vargø maa
saaledes have været det fjerneste af nordmænd beboede sted.
Vardøhus fæstning eller slot omtales i kongebrev af 1340, og
1307 indviede erkebisp Jorund en kirke der, hvilket forudsætter
en norsk bebygning der, om den end har været ringe.
Allerede tidlig, før der udførtes torfisk fra Finmarken, var
Bergen det store hovedmarked for denne vare. Did seilede
nord-lændingen med sin fisk, og kjobmændene fra Bergen seilede til
Yaagestevnet i Lofoten og var herrer over handelen der.
En ukjendt forfatter, der skrev saa tidlig som i 1190 eller
1191, siger, at der i Bergen fandtes en saadan mængde tørfisk,
at det overgaar alt maal og tal . Bergen solgte fisken til de
fremmede.
Det blev senere kongernes handelspolitik at gjøre Bergen til
den store stapelplads for tørfisken, og det blev forbudt
udlændinger at seile nord for Bergen eller til skatlandene.
I det frihedsbrev, som Erik Magnussøn gav tyskerne i 1294,
heder det, at de dog ikke maa reise til de nordlige landsdele
ovenfor Bergen, med mindre dette af særegen gunst indrømmes.
Forbudet blev gjentaget 130ti og 1348.
Samtidig med at man søgte at samle udlændingernes handel
i Bergen, fik Bergens kjøbmænd udvidede privilegier. De andre
byer havde sit afgrændsede opland.
Bergens borgere ansaa det for en særlig forret for sig at
drive handel paa skatlandene.
Maalet for kongernes politik var at holde fremmede ude fra
Norges rige fiskerier og at gjøre Bergen til en stor handelsstad,
og endelig var det lettere at indkræve told for de indførte og
udførte varer, naar alle varer samledes paa et sted.
Denne politik havde i aarenes lob en uheldig indflydelse paa
de nordlige landsdele.
1 retterbod fra Olav Haakonssøns tid, 1384, om handelen i
det nordlige Norge heder det:
Vi forbyder under vor hyldest og naade, at nogen mand
seiler til andre kjobstevner med sit gods og sine varer end til
dem, som her nævnes: forst de fra Finmarken og Haalogaland
til Vaagan; de fra Namdalen og Trondhjems fehirdsle og Nord
møre til Trondhjem; de fra Romsdalen til Vedø; de fra
Søndmøre til Borgund. Men vore bymænd fra Bergen skal seile til
Vaagan og der gjøre sit kjøbstevne.
Denne retterbod siger selv, at den er en gjentagelse af
Magnus Erikssons og Haakon VI Magnussøns forordninger.
Sandsynligvis er den endnu ældre og stammer i sine grundtræk fra
Haakon V, hvis handelspolitiske love var bestemmende for hele
den senere middelalder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
