Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74(i
FINMARKENS AMT.
i begyndelsen førtes, og hvorfra de udskibedes til udlandet eller
hentedes af udlændinger.
Da fiskerierne stadig slog rigelig til, og det saaledes laa i
borgernes interesse at faa op til sig i Finmarken flere folk, dels
tjenere, dels udredningsmænd og udrorsmænd», saa forskrev de
ikke blot fra Bergen, men ogsaa fra andre steder i Norge, især
fra Trondhjem, flere folk. Tilstrømningen var stor, Finmarkens
sjøstrande og øer vrimlede af folk , skriver amtmand Hammer.
Flere af de fiskevær, hvor borgerne nedsatte sig, og hvor
folk strømmede til, fik udseende af smaa byer, og borgerne drev
sin handel dels ved egne, dels ved fragtede skibe baade paa Bergen,
Trondhjem, Danmark og Holland saavelsom nogle andre uden
rigske stæder, medens paa den anden side igjen baade engelske,
hollandske, franske og danske skibe seilede paa Finmarken og
tilførte indbyggerne korn m. m. billigere end fra Bergen. Ved
denne direkte handel med udlandet synes befolkningen i
Finmarken i aarenes løb at have naaet en vis velstand.
De handlende borgeres antal skal have været næsten 50, alle
velstaaende folk. Paa Vardø f. eks. boede 1 ! borgere, og
velstanden var saa almindelig, at endog adskillige bønder eiede sine
egne jægter.
De finmarkske handelsmænd, som havde borgerskab i Bergen
eller Trondhjem, de saakaldte udliggere, optraadte som rivaler af
disse byers borgerskab, og de bergenske borgere fik da udvirket
en række forbud mod, at de, der var bosatte i Finmarken, handlede
med forbigaaelse af Bergen.
Det vil sees, at denne handel direkte med udlandet fra
Finmarken stred imod den handelspolitik, hvorefter torfisken skulde
samles i Bergen som den store stapelplads, og udlændingerne
holdes borte.
Forbudet mod udlændingers handel med de indfødte stod
ved magt og gjentoges i fuld strenghed; englænderne, især fra
Lynn og Boston, forsøgte med magt at handle paa skatlandene
og tillod sig endog at plyndre og røve, hvorfor man ogsaa mødte
dem med magt og fratog dem godset, hvorved, som det synes,
flere blev dræbte; striden bilagdes ved en overenskomst mellem
Erik af Pommern og kong Henrik VI 1432, idet erstatninger
ni. m. vedtoges, men forbudet blev staaende ved magt og
anerkjendt fra engelsk side.
Ogsaa overfor Hansestæderne gjentoges forbudet i 1425,
skjønt fredsslutningen i 1398 tilsagde dem alle af Norges forrige
konger bebrevede friheder tilligemed de dermed forbundne gamle
sædvaner; imidlertid er det muligt, at skatlandene ikke har været
indbefattet heri. De ansaaes nu for at høre til kongens fatabur
(appa-nagej, og man vogtede paa, at de ikke blev beseilede af udlændinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
