- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
763

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEI. (>(i SKIBSFART.

balancere; bonden fik da ikke noget tilgode, men blev stedse
skyldmand til udrederen, og da kunde han ikke handle med
nogen anden.

Ved de nye forordninger blev prisen paa varer, der betaltes
kontant, sat lavere end for varer, der toges paa kredit, saa at
en tønde rugmel, der betaltes kontant, skulde koste 4 voger og
1 pund, men 1 tønde rug paa borg skulde koste 5 voger.

Ved denne bestemmelse forsøgte man at vænne folk til at
betale kontant.

Folk skulde faa handelsbøger, saa de kunde faa vide, hvad
de fik, hvorved man undgik de ældre bedragerier.

Fisken skulde ikke længer af kjøbmanden vilkaarlig kunne
vrages, og al skat og leding og al skyld ældre end ](>7li blev
eftergivet.

Men de fordele, som Finmarken fik, eksisterede kun paa
papiret, medens der i bergensernes handelsvælde ikke skede noget
skaar. Den væsentligste feil ved oktroien af l(i87 var, at
bergenserne beholdt eneretten til at handle paa Finmarken, medens man
undlod at sikre sig garantier for, at Finmarken blev regelmæssig
forsynet. Følgen var, at bergenserne lod det blive med dette, som
det kunde falde, og seiladsen paa Finmarken kom udelukkende
til at bero paa deres eget forgodtbefindende. Usikkert kan det
vel være, hvorledes det her vilde have gaaet, hvis amtmanden
ikke ifølge sin instruks havde ført nøie indseende saavel med
tilførselen og dennes beskaffenhed, som med de priser, finmarkin
gerne havde at betale for varerne. Der fattes i den følgende tid
hverken paa klager fra almuen, paa forestillinger fra amtmanden
eller paa erklæringer fra de bergenske borgere. Da. det viste sig,
at amtmanden helt ud stillede sig paa finmarkingernes side, blev
han gjenstand for bergensernes vrede, og da disse havde
udvirket, at amtmanden fik en skrabe fra regjeringen, førte hans
redegjørelse til, at der blev nedsat en kommission for at under
søge forholdene. Denne kom til det resultat, at almuens og
amtmandens klager havde været berettigede.

1 (5de mai 1091 kom der en ny oktroi, hvorved Finmarken
inddeltes i 7 handelsdistrikter, hvert distrikt bortforpagtedes til
forskjellige bergensere. I denne oktroi var de ansatte takster i
det væsentlige lig de tidligere opstillede. Af nyt indeholdt den,
at de handlende forpligtedes til at forskaffe til sin forretning to
mænd og en kvinde, der maatte være arbeidsføre og forpligte
sig til at forblive i 5 aar i landet; naar disse havde optjent sine
reiseomkostninger, skulde det staa dem frit for at tage tjeneste
eller af nedsætte sig, hvor de vilde, ligesom karlene ogsaa efter
sin tilbagekomst skulde være fri for udskrivning.

Finmarken aabnedes tillige som et fristed for folk, der blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0781.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free