Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART
Sommerfeldt oplyser om, hvad russerne bragte til Finmarken
i slutningen af det 18de aarhundrede.
Til Finmarken, skriver han, har russerne siden 1742 bragt
og solgt fornemmelig malet rugmel, havregryn, hirsegryn, tjærede og
utjærede taugværker, seilduge og lærreder, dreiler og dynevår,
hor eller lin, hamp, belter, kompasser, jern og tjære, sæbe,
honning, planker og bord (naar det forlanges, master og bjelker),
spiger eller søm, kohuder, beredte kalveskind, ruslæder, adskilligt
udskaaret benarbeide, saasom skrin og daaser m. v. I Finmarken
kjøbte russerne fisk, raa, saltet og torret, hvoraf torsken, naar
den er rotskjæret paa russisk maade, gjælder almindelig 24 sk.
mere pr. vog end naar den er virket paa finmarks maade;
saltet sild, alle slags uberedte skindvarer, af hvilke gjete- og
gjetebukskind dog er til russerne mindst afsættelige; alle slags
fine fabrikvarer, hvoriblandt fine klædesorter, sirts- og
kattunfor-klæder og torklæder kjøbes fortrinlig; sukker, sirup og kaffe, fransk
brændevin, uagtet dette sidste er aldeles forbudt at indføre i
Rusland; mjod, kværnestene og slibestene, kakkelovne og edderdun.
Over russehandelen i Finmarken klagede de bergenske
kjobmænd, som indehavde monopol paa handelen, og en betjent i Vardø
skrev i 1770 saaledes til sin bergenske principal: Det er ikke
nok med, at russerne fortrænger indvaanerne med sit fiskeri, men
de drister sig endog til at fare omkring i fiskeværene for opkjob
og tiltusken af fisken, hvilken de erholder langt lettere end vi,
idet de betaler det dobbelte af den os ifølge takst fastsatte pris. >s
Om russernes fiskeri og handel i 1807 fortæller Leopold von
Buch:
Russehandelen er ikke gammel.
Russerne begyndte forst i 1 742 at seile til Finmarkens kyster
og at kjøbe og fange fisk i fjordene. Det var altid betragtet
som en smughandel og kun taalt, fordi den var saa bekvem.
Efterat det privilegerede kompani blev ophævet i 1789, og
Finmarken blev frit efter sit slaveri, blev det udtrykkelig tilladt
russerne at drive handel her, og siden den tid er det aarlig
tiltaget i antal.
Alle fjorde, sund og alle øer ved havet besøges af smaa,
tremastede russefartøier, og man regner, at antallet af russere
paa disse kyster udgjør i juli og august flere tusend.
I begyndelsen kom de ikke langt vestenfor Vardø; nu i 1807
er de allerede kommet til Tromsø, og ogsaa der begynder de nu
direkte at handle med fiskerne; og skjønt regjeringen kun tillader
denne handel i Finmarken, ikke i Nordland, saa er den saa
fordelagtig og saa naturlig, at den bryder igjennem regjeringens
forbud. Høist sandsynlig bliver ogsaa tilladelsen til frihandelen
med folket tilladt i Nordland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
