Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDKI. OG SKIBSFART.
791
det drives med de rette indskrænkninger, neppe kan ansees for
skadeligt uden derved, at nordmændenes fiskevarer blev mindre
begjærlig søgte af de handlende russere, end tilfældet vilde
være, hvis russerne selv ikke fiskede i Finmarken.
Loven af 13de september 1830 § 40 bestemmer om
russernes fiskeri i Finmarken:
Ønsker russerne, i anledning af det fiskeri, som de kan
drive i en mils afstand fra kysterne, at have tilhold iland, maa
det blot ske paa Kiberg, Havningberg og Baasfjorden i Vardø
sogn, samt Berlevaag, Gamvik og Steinsvik i Tanen sogn, og
under følgende nærmere bestemmelser:
a) Endog nærmere end fornævnte mil maa det indtil videre
være dem tilladt at forskaffe sig agn med haandsnøre,
notkast og drivgarn, saa og at grave mark i fjæren, dog alt
kun forsaavidt det uden fortrængsel for indvaanerne kan
ske, og under mulkt af 2 specier, naar de herimod
forser sig.
b) Det skal fremdeles være dem forment at opføre huse eller
hytter paa kysten, under straf af at have dem forbrudt,
hvorimod de med indvaanerne have at forene sig om
husrum og om grund til fiskehjelde, samt om betalingen derfor.
c) De maa, under mulkt af 2 specier, ei udkaste fiske-indvolde
og hoveder saa nær landet, at de i ebben falder tor.
d) De er forpligtede til at svare den rekognition eller afgift,
som nu er eller nærmere ved lov maatte blive bestemt.
e) Saavel ved ankomsten som ved tilbagereisen har de, under
mulkt af 2 specier, at melde sig ved Vardø toldsted og hos
lensmanden i Vardø thinglag.
Det er forudsætningen i loven af 13de september 1830
S 40, at de russiske fiskere holder sig med sit egentlige fiske i
en mils afstand fra kysten. De har imidlertid ofte sat sine
redskaber og øvet sin bedrift indenfor milegrændsen.
Russiske fiskere har ikke før i 1888 søgt andre tilholdssteder
i Norge end de 6 vær, som i? 40 i loven af 1830 giver dem
adgang til. I juni maaned 1888 kom der til Vardø, hvor de
russiske fiskere ikke er berettigede til at have tilhold, flere og flere
russiske fiskerbaade., der kjøbte agn og solgte fisk paa havnen
og begyndte at drive sit fiske derfra. Der laa paa havnen indtil
70 russesnekker med ca. 300 mand. De syntes at have faaet
den opfatning, at man ikke kunde fjerne dem, naar de kun
holdt sig med sine fiskeredskaber i sine baade og sløiede fisken
fra disse. 1 1889 kom til Vardø endnu flere russiske snekker,
der drev fiske, og de norske fiskere førte klagemaal.
Russesnek-kerne havde ikke ordentlige fortøiningsredskaber og holdt sig
heller ikke havnereglementet efterretteligt. 1 1890 indfandt der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
