- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
11

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ANTHROPOLOGI.

11

Af samtlige 112 fremmødte finner var i de tre nordlige
amter 30 nndermaals eller 26.8 pct. lavere end 159 cm. Vilde
man bedre nyttiggjøre sig finnernes tjenstdygtighed, maatte man
for dem sænke det for linjen lovbefalede høidemaal fra 159 cm.
til 157 cm. som lavmaal.

Finnerne synes imidlertid at være svagt udviklede baade i
aandelig og legemlig henseende og for tiden lidet dygtige til at
afgive nogen betragtelig kontingent til rigets forsvar.

Forholdsvis hyppig er subluxation af stortæerne, som
navnlig paatræffes blandt finner og kvæner i Finmarken. Stortaaen
ligger da ofte under de nærmeste sidetæer og bøiet i en mere
eller mindre ret vinkel.

Nordmændene er de to andre racer overlegne, saavel i
legemlig udvikling som i dygtighed til militærtjenesten. Det synes i
det hele taget, som om nordmændene her nord — det vil sige i
Nordland og Tromsø amt — besidder alle den germanske races
bedste egenskaber: stor og stærk benbygning, kraftig muskulatur,
veldannede hænder og fødder og skarpt udviklede sanseorganer;
ogsaa i aandelig henseende synes den norske befolkning at være
høit begavet; derom vidner deres kloge, gløgge blik og hurtige
opfatningsevne. Det virker overmaade deprimerende, naar man
paa reisen nordover ser disse store, kraftige mandskaber
efterhaanden forsvinde, og sessionslokalerne i deres sted fyldes med
finner og kvæner, hvoraf navnlig de første gjør et overmaade
usympatisk indtryk ved sit uskjønne og fremmedartede udseende.
Saavel finner som kvæner frembyder i sit udseende saa
karakteristiske raceeiendommeligheder, at man ikke har overværet
mange sessioner, før man straks ser, hvilken race det fremmødte
mandskab tilhører. Kvænerne er gjennemgaaende slanke og
velbyggede med liden, gracil benbygning, smekker, men kraftig
muskulatur, med udpræget smukke hænder og fødder og et raskt
udseende og væsen ; men man savner hos dem det kraftige,
mandige træk, som i saa høi grad udmærker nordmændene og med
én gang stempler dem som den herskende race. Fjeldfinnerne i
Polmak, Karasjok og Koutokeino er mere høivoksne og velskabte
end de ude i fjordene boende sjøfinner, og de er navnlig i
besiddelse af en ganske god, naturlig legemsholdning. Har man
undersøgt en række sjøfinner, og der saa pludselig fremstiller sig
en nordmand til bedømmelse, trækker man uvilkaarlig et
lettelsens suk og føler et velvære ved synet af en virkelig mand.
Medens nordmændene tilhører en lys type med blaa øine og
blondt haar i forskjellige nuancer, er der blandt finnerne
forholdsvis mange af en særegen mørk type med sort haar og
mellembrune øine, med en eiendommelig, stærk refleks. Kvænerne
synes i almindelighed at tilhøre den lyse type.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free