Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 16
FINMARKENS AMT.
De to herreder Karasjok og Koutokeino sees at være helt
finske, idet antallet af nordmænd og kvæner i disse herreder er
forsvindende. Her maa det dog erindres, at de saakaldte
karas-jokfinner er oprindelig en blanding af finner og kvæner, ialfald
er der meget kvænsk blod i finnerne i Karasjok.
I Loppen og Øksfjord herred er nordmændene aldeles
overveiende i antal paa selve øen Loppen, men i Bergsfjord, Nuvsfjord,
Ullsfjord og Øksfjord er finnerne i majoritet, idet de i disse tre
sidstnævnte tællingskredse er talrigere end nordmænd og kvæner
tilsammen.
I Hasvik herred er nordmændene i majoritet i alle
tællings-kredse; forholdsvis flest finner er der i tællingskredsen Galten.
I Talvik herred er tællingskredsene Talvik, Voldstrand og
Indre Leirbotn væsentlig norske, i Stjernsund, Rognsund, Lille
Lær-risfjord og Store Lærrisfjord er finnerne aldeles overveiende,
Komagfjord—Korsnes er norsk-finsk, medens der i Indre Langfjord
vel er en del kvæner, men nordmændene er flest.
I Rognsund, specielt paa østsiden, bor flere norske hist og
her blandt finnerne langs stranden, og som følge deraf kan mange
finner norsk, f. eks. i Oldervik og i Olavik.
Den norske befolkning i Alten er vokset, saa at den udgjør
69 pct., kvæner 21 pct. og finner 10 pct.
I tællingskredsen Transforelv—Rafsbotn er nordmændene vel
de fleste, men kvæner og finner tilsammen er flere end
nordmændene.
I kredsen Aronnes—Elvestrand er der flere kvæner end
nordmænd. Elvebakken nær Bossekop er et gammelt tilholdssted for
kvæner, men i tællingskredsen Bugten—Elvebakken er der nu 322
nordmænd mod 136 kvæner.
I Kaafjorden var der i Alten kobberværks første driftsperiode
mange kvæner, da der fandt en betydelig indvandring sted til
værket i 1837—41, der dengang gjerne brugte kvæner i gruberne.
Nu er der i tællingskredsen Kaafjord—Kvænvik kun 84 kvæner,
80 finner og 453 nordmænd.
I Kvænvik vestenfor Bossekop er befolkningen finsk.
I bunden af Altenfjorden er den kvænske befolkning talrig.
Dog er vel Alten præstegjeld det landsogn i Finmarken, hvor
man finder de fleste nordmænd samlede paa et sted. Østerdøler og
nordlændinger bor ved siden af kvæner og finner og er vistnok
det bedste fornorsknings- og civilisationsmiddel her i Finmarken.
De indvandrede sørlændinger har propre og velstelte stuer, spiser
med kniv og gaffel med dug paa bordet og har ordentlige senge
med sengklæder.
Hammerfest herred er norsk-finsk, med faa kvæner. I
Rype-fjord og Mefjord er nordmændene aldeles i overvegt, i Langstrand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
