Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 18
FINMARKENS AMT.
I Leir2)ollen er finnerne i overvægt, dernæst kommer nordmændene
og saa kvænerne. I Vestertanen er finnerne aldeles i overvægt; i
Tanadalen er der omtrent lige mange af hver nationalitet, 250
kvæner, 241 finner og 237 nordmænd. I Hopsfjorden er
nordmændene flest, men der er ogsaa en del finner.
Beboerne omkring Norskholmen i Tanen bestaar næsten
udelukkende af kvæner, hvoraf mange hverken forstaar norsk eller
finsk, hvad der er en undtagelse blandt Finmarkens kvænske
befolkning; næsten alle kan ialfald finsk.
Næsseby herred er aldeles overveiende finsk, og finnerne er i
majoritet i alle tællingskredse; tilsammen er der 1264 finner, 136
nordmænd og 81 kvæner.
I de østlige fjorde og fjeldsogne i Finmarken forstaar kun
de allerfærreste finner saa meget norsk, at de kan opfatte en
prædiken paa dette sprog.
I Nordvaranger er der faa finner, men nordmændene og
kvænerne er omtrent lige stærke, 635 nordmænd og 600 kvæner.
Kvænerne holder fornemmelig til i tællingskredsen
Skallelv—Falke-kjeilen, i Golnes—Høvik, Makkenes—Karjel og i Finnes—Klubben.
I den sidste kreds er ogsaa nogle finner. Nordmændene holder
mest til i Lille Ekkerø—Solnes og i Kiby—Andersby.
I Vardø herred er tællingskredsene Hvalnes—Indre Kiberg og
Ytre Kiberg norsk-kvænske og de andre tællingskredse overveiende
norske, med endel finner og nogle faa kvæner.
Sydvaranger herred er det herred, hvor der er flest kvæner,
nemlig 823 kvæner, 703 finner og 386 nordmænd. Fortrinsvis
kvænsk er Bugenes og Langfjorddalens tællingskredse; desuden er
kvænerne i majoritet i Neiden—Bugøfjord; finnerne har overvægt
i Ytre Bøkfjord—Korsfjord og Kjøfjord ligesom i
Bøkfjord—Sandnes, dog med iblanding baade af nordmænd og kvæner.
Nordmændene er i overvægt kun i tællingskredsen Grændse- Jakobselv—Jarfjord.
Befolkningen i Sydvaranger er en eiendommelig blanding af
finner, skoltefinner, kvæner og nordmænd. Lavest staar skoltefinnerne,
som halvt er nomader, som opholder sig snart paa den ene, snart
paa den anden boplads og tager til livsophold, hvad de kan finde.
Da tre forskjellige nationer har befolket disse strøg, optræder
stedsbetegnelserne i tre former, en finsk, en kvænsk og en norsk,
hvilket volder ikke liden forvirring.
Der er en liden skoltefinkoloni nedenfor Skoltefossen i Neiden.
Det er den eneste græsk-katholske menighed indenfor Norges
grændser. Dog udgjør den ikke nogen menighed for sig selv,
men hører i geistlig henseende til Pasvik-skolternes russiske
menighed, der har sin kirke i Boris-Gleb og betjenes af dennes
præst, der aarlig foretager 1 å 2 reiser hid for at udføre
mini-.sterielle forretninger. Hele kolonien bestaar blot af nogle faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
