Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKETAL FØR 1900.
27
Vardø i Østfinmarken og Hammerfest i Vestfinmarken fik
kjøbstadsrettigheder ved forordning af 5te september 1787.
Vadsø erholdt kjøbstadsrettigheder ved lov af 22de juli 1833.
Opgaverne 1801—1865 slutter sig til jurisdiktionsinddelingen
31te december 1865 og stemmer forsaavidt ikke altid med
folke-tællingsopgaverne for de tidligere aar.
Opgaverne for 1769 er saavidt muligt efter inddelingen i 1900
Om folkemængden i amtets hoveddele kan bemærkes:
Bevægelsen i Finmarkens amts folkemængde er i det hele
taget foregaaet noksaa jevnt, efterat der her som overalt i
landet var en standsning eller endog tilbagegang i begyndelsen af
aarhundredet, mellem tællingerne i 1801 og 1815.
1 de hen ved 100 aar, som det er mellem folketællingerne
1ste februar 1801 og 3dje december 1900 er folkemængden i
Finmarkens amts bygder fordoblet vel 31/i gang og i Finmarkens
byer 40 gange. Nogen tilbagegang var der i Vestfinmarken i
begyndelsen af aarhundredet. Den gjennemsnitlig aarlige forøgelse
af folkemængden er i bygderne 185.73 og i byerne 66.72 individer.
Den gjennemsnitlig aarlige forøgelse af folkemængden i
Finmarkens amt i det hele i aarhundredet er 252.45 individer.
Det antal individer, med hvilke folkemængden er forøget eller
formindsket inden hvert fogderi og by sees af tabellen pag. 26.
I 1801 udgjorde amtets folkemængde 0.87 pct. af rigets
folkemængde. I 1900 udgjorde amtets folkemængde 1.47 pct. af
rigets folkemængde. Amtets landdistrikters folkemængde i
forhold til rigets landdistrikters folkemængde var i 1801 0.955 pct.
og i 1900 1.630 pct.
For de enkelte herreder og byer vil folketallet og dets
forandringer m. m. sees af tabellen pag. 28.
Imidlertid er der nogle opgaver over skattemænd fra ældre
tid, efter hvilke man kan faa et begreb om folkemængden i
Finmarken meget tidligere end 1769.
Magnus Dureli angiver i sine «Relationer om Danmark», at der
i Øst- og Vestfinmarken eller Vardøhus len omkring aaret 1650
fandtes 537 leilændingsbønder, der kaldes «bofæstemænd», og 327
tjenestedrenge. Med bofæstemænd betegnes her ikke blot
nordmænd, men ogsaa finner, som allerede dengang for en stor del
havde faste bopæle og ernærede sig paa samme maade som
nordmændene, optegnedes i mandtalsregistrene og betalte skat.
Flere forfattere har formodet, at Finmarken langt tilbage i
tiden skal have havt en temmelig betydelig og meget velstaaende
befolkning af nordmænd, men allerede fra midten af det 16de
aarhundrede, heder det, skal denne have været i stærk aftagen.
Efter professor Friis’s undersøgelser om Finmarkens
befolkning ogsaa i det 16de aarhundrede er denne formodning rigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
