Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORVISNING TII. FINMARKEN.
7$
regjeringen skikket til disse fangers forvaring, blev de i februar
maaned 1662 sendte til Vardøhus, hvor Kristofer Oming til
Ornings-gaard var lensherre. Da Fredrik Scliort i 1666 havde efterfulgt
denne som amtmand over Finmarken, hævedes Rhodius’ og hans
hustrus forvisning. De kom nu tilbage til Kristiania, hvor Rhodius
i nogle aar virkede som læge; men da hans hustru afgik ved
døden, forlod han i 1672 landet og bosatte sig i sin fødeby
Kemberg, hvor han døde i aaret 1669, 91 aar gammel.
Samtidig med Ambrosius Rhodius blev Engelbrekt Madssøn,
tidligere sognepræst til Urskog, sendt til Vardøhus. Denne var
ogsaa paa samme herredag bleven dømt i kongens naade. Over
denne mand havde menigheden ført klagemaal for slet
embeds-førsel; hans fornemste brøde skal efter traditionen have bestaaet
deri, at han gjorde sig dum (o: døvstum) paa prædikestolen
pintse-dag 1661, da han skulde bede for kongen og enevoldsregjeringen.
Amtmand Schørt eller Schort, amtmand 1666, død allerede
i 1667, synes at have havt interesse af Finmarkens opkomst,
om end ikke alle hans forslag var praktiske. Han vilde have
Finmarken befolket med soldater, og han skriver:
«Jeg haver fornemmet, at generalmajor Rus er nu paa
Ber-genhuus commandeur. Dersom hr. statholder kunde mage det
saa med kgl. majestæt, at generalmajor Rus maatte faa befaling
-at sende herop med første skib fra Bergen 12 eller 20 soldater,
og om det blev fred, at her da maa opkomme 100 eller 2, saa
kunde lenet blive med folk besat igjen, som høiligen er
fornøden.»
Ogsaa for forøgelsen af den kvindelige befolkning
interesserte amtmand Schort sig, idet han skriver i promemoria
af 1667:
«Dersom de havde formange piger og drenge i tugthuset i
Kjøbenhavn, da kunde vel nogle hidsendes, at landet kunde
blive bebygget og formeret, omendsjønt det var horer eller
andre, som ikke maatte blive i Danmark, at de kun maatte
komme hidop, her skal de vel blive tæmmet.»
Tanken om at befolke Finmarken med alskens pak kom til
udførelse i 1681.
Ved oktroi af 1ste januar 1681 blev det tilladt, «at alle de
løse oc ledige frische folck, som sig udi Bergen med betlerie
opholder eller fra it stæd til andet omstripper, saavelsom de til
jern oc fængsel condemneris, maa til bemelte Finmarchen
bortføres oc til fiskeriet bruges».
Oktroi af 2den april 1687 udvidede tilladelsen til dem, som
«sig udj leyermaal i ægteskab forseer oc ej deris bøder dobbelt
kand betale».
Kristian V’s lovbog af 1687 bestemte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
