Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 70
FINMARKENS AMT.
kjønnet udi spinden, væven og andet tjenligt arbeide, da kongen
ved amtmanden der i landet vilde lade foranstalte, at de skal
vorde imodtagne og med hosbonder forsete.
8de januar 1762 kom reskript til amtmanden over
Finmarkens amt om, at naar nogen i Finmarken skal dømmes til
tugthuset, skal de skyldige i dets sted tilfindes at tjene i Finmarken
2, 3 å 4 aar for kost og løn, dog saaledes, at de fra
Vestfinmarken skal dømmes til Østfinmarken, og især til Omgangs Sted;
derimod saadanne delinkventer, der er i Østfinmarken, skal
dømmes til Vestfinmarken, og især til Hasvigs og Loppens
thing-steder.
Af 8de juli 1763 er reskript til stiftsbefalingsmændene og
biskoperne over Bergens og Trondhjems stifter, samt notits til
amtmanden i Finmarken, indeholdende adskillige poster til at
afhjælpe den i Finmarken værende mangel paa folk.
Der kom vistnok hyppig klager over disse forviste, som kun
var det almindelige til byrde, men paa den anden side var der
i det 18de aarhundrede stor mangel paa tjenerhjælp i
Finmarken. Man abonnerede lang tid i forveien hos fogden paa de
forbrydere, som dømtes til at tjene for kost og klæder.
Rentekammeret bifaldt i 1773 et forslag af amtmanden,
hvorefter de forviste skulde underkastes en skarpere kontrol, og
de, som viste god opførsel, skulde faa et stykke jord til bopæl.
20de august 1778 kom forordningen om den finmarkske
takst og handel, der i § 34 bestemte: «Løse og ledige Personer,
som og gifte Almuesfolk Nordenfields i Norge (de enrollerede i
Nordlands Amt undtagen) maa frie og ubehindret reise til
Finmarken, hvor de ved deres Ankomst melder sig hos Amtmanden,
som enten udviser dem Tieneste, om de ere ledige, eller
Boe-Pladser, om de ere gifte; disse Fremmede skulle være frie for
deres Kreditors Fordringer saa længe de ere i Finmarken og der
bo, eller tjene. De fremmede Mandspersoner, som sig i Landet
gifte, eller nedsætte, skulle være forskaanede for al Skat og
Rettighed til Geistlige og Verdslige i 5 Aar; dog skulle de skydse
Øvrigheden paa Thing-Reisen, og giøre en Dags Arbeide til deres
Sognepræst.»
Efter reskript af 15de oktober 1783 skulde anden gangs
tyveri straffes som første gangs, og tredje gangs som anden gangs,
da landet for en stor del maatte hjælpe sig med didhen dømte
forbrydere og vilde miste «en ellers nyttig og duelig indbygger»,
hvis han, som loven fordrede, skulde sendes til tugthuset eller
slaveriet. Straffen var nemlig den gang for 3dje gangs tyveri
fængsel paa livstid.
Finmarken blev imidlertid «til lettelse for landet» ved
reskript af 10de september 1784 fritaget for disse folk, der enten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
