Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 72
FINMARKENS AMT.
meise til fiskeværene i Nordlandene, reskript af 25de juni 1790
om forbryderes hendømmelse til fiskeværene i Nordlandene.
Særlig haarde straffe synes anvendt i Finmarken.
Andetsteds er omtalt, hvorledes i den første del af det 17de
aarhundrede et halvt snes kvinder blev brændte i Vardø som hekse.
Friis bemærker, at embedsmændene i Finmarken tidligere
synes af egen magtfuldkommenhed at have taget sig til «at
diktere ekstraordinære straffe, hvortil de ingen hjemmel eller
berettigelse kan have havt ifølge nogen kongelig forordning», og
han ytrer videre, at forholdene var saa eksceptionelle i
Finmarken paa den tid, at det ikke er usandsynligt, at de af egen
magtfuldkommenhed har dømt og straffet, som de selv har fundet
for godt. Ikke blot for ulovlig handel, men ogsaa for andre
forseelser, især for usædelighed, anvendtes straffe, som aldrig har
været anvendt andre steder her i landet, saaledes enten at staa
bunden i halsjernet og overheides med et vist antal bøtter vand,
eller, hvad der var den haardeste straf, «at staa eller sidde i fjæren».
At staa i halsjernet eller gabestokken, det vil sige at staa
bunden med en jernring om halsen til en stolpe enten paa en
offentlig plads, hvor folk hyppig færdes, eller ved kirkedøren,
blev brugt som straf ogsaa andre steder i landet. Men at man
derhos ogsaa har slaaet flere bøtter koldt vand over hovedet paa
forbryderen er eiendommeligt for Finmarken.
Straffen at staa i fjæren er imidlertid bestemt i forordning
af 25de april 1702 § 18: «Indbyggerne der udi landet skulle
være forpligtede, saa længe de hos compagniets betjente i deres
handelsdistrikt mod rede betaling kunde bekomme, hvis de
fornøden have, ey med nogen anden, hvem det og være maa, enten
paa landet eller udenfor i søen, havner, fjorder eller nogensteds
være tilladt at handle, kjøbe eller sælge, og heller nogen fisk af
deres baade til andre eller fremmede at sælge under straf efter
foregaaende dom første gang til at staa i halsjernet, anden gang
til fjæren og tredje gang i jern paa Bremerholm.»
Kilden til forordningen 25de april 1702 § 18 er efter
professor Taranger forordningen af 16de mai 1691 artikel 24,
men her heder det: «under straf paa deres person, første og
anden gang at staa i halsjernet, og om det oftere sker efter
sagens beskaffenhed i jern paa Bremerholm».
I det oprindelig udkast til forordning af 25de april 1702
lød dette afsnit saaledes: «under straf paa deres personer, første
og anden gang at staa i halsjernet, og om det oftere skeer, da
efter sagens beskaffenhed og lovmæssig dom i jern paa Bremerholm».
I sin betænkning over dette udkast bemærker de bergenske
kommitterede Rasmus Jensen og J. von der Lippe følgende: «Den
forbudne handel som samme artic. befaller at straffis med hals-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
