Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 82
FINMARKENS AMT.
Om finnernes antal i ældre tider henvises til professor Friis’ før
meddelte tal (bind II, pag. 29—31). Th. v. Westen angiver i et
manuskript om den finmarkske mission finnernes antal i hele landet i 1724
til 1 472 familier eller 7 231 individer. Efter denne opgave har
befolkningen i hele landet fordoblet sig i noget over 100 aar; thi
efter de offentlige folketællingslister var finnernes antal i hele
riget i 1845 steget til 14 464 individer, og i 1900 var der 19 677.
Det er fornemmelig i Finmarken eller i det hele i egnene
nordenfor Tromsø og Balsfjorden, at finnerne er tiltaget i antal.
Den synes i ældre tider at hidrøre ligesaa meget fra formerelse
som indflytning. Indflytningen i ældre tider af de saakaldte
«springmænd» foregik især sydøstfra eller fra russisk-finlandske
omraader. Finnerne er blevet jagede ind paa Finmarkens grund
ikke saa meget af den norsk-svenske befolkning som sydøstfra af
den finlandsk-karelske.
Major Schnitler har for aaret 1743 givet en oversigt
over-antallet af familier af nordmænd og af de finner, som var helt
norske undersaatter. Herefter var der:
Familier.
Norske..........315
Sjøfinner og kvæner......367
Norske fjeldfinner.......64
Tilsammen 746
Det nærmeste aar hos Friis, 1747, har (se bind II, pag. 29—31):
Skattemænd.
Norske..........321
Finner (og kvæner)......318
Tilsammen 639
Der er, som det sees, noget flere finner hos Schnitler, idet
der vel er en del, som ikke er kommet med i skattemandtallet.
Schnitlers tal hidsættes pag. 81.
Hertil kommer da fællesfinnerne i Karasjok, Koutokeino,
Utsjok, Enare, Neiden, Pasvik og Peisen, hvilke dengang var
undersaatter dels baade under Norge og Sverige, dels under Norge og
Rusland og dels baade under Norge, Sverige og Rusland.
Antal af fjeldfmner og ren. Finnerne kaldes efter sit
levevis for fjeldfinner og sjøfinner, hvortil kommer elvefinner.
Fjeldfinnerne lever af rensdyravl, om de end ogsaa driver
jagt og fiskeri i elve og indsjøer. De ægte fjeldfinner er nomader,
som bor i telte og flytter med sine ren.
Sjøfinnerne bor ved kysten og i fjordene, ernærer sig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
