Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES VANDRINGER OG RENENS BEITNING.
14.’5
Laggo njargga, o: neset mellem Altenfjord og Langfjord, har
overalt ret gode beitesmarker, og paa flere steder har det god
græsvækst, især i Talvikdalen og Baagnelvdalen; denne sidste
besøges dog neppe i myggetiden af rensdyr. Paa dette strøg
antages, at 5 500 rensdyr kan beite for sommeren.
Neset mellem Langfjord og Øksfjord — Joakko njargga — er
en god beitesmark, men landtungen mellem Øksfjord og
Bergsfjord med dens fortsættelse Langfjord har lidet land egnet til
opholdssted for ren. Landtungen er dækket af en
sammenhængende isbræ, de temmelig steile fjeldsider er tildels
græsbevoksede og, naar de er tilgjængelige, brugbare som
beitesmark, men især i regnfulde somre har de fjeldfinner, som har
taget ophold her, været udsatte for betydeligere rentab. Øen
Silden, hvor hvert aar endel ren beiter, har godt beitesland, og
neset mellem Bergsfjord og Frakfjord — Segges njargga kaldet —
har ypperlige beiter. Ogsaa den sydligste eller rettere vestligste
spids af amtet, Silvik njargga, har nogenlunde god beitesmark.
Strækningen fra Langfjord eller Alteidet vestover til
Bryn-ilden med Silden vil kunne afgive sommerbeite for 5 000
rensdyr.
Ved anbringelse af gjærde over Alteidet vilde Joakko njargga
med alt vestenfor beliggende land være afstængt fra indlandet.
Stjerne er skikket som sommeropholdssted for fjeldfinnerne,
skjønt der kun græsser 500 ren. Øens midtparti og tildels den
østlige del er bratlændt, hvorimod den vestlige del er velskikket
for rensdyrenes trivsel. Øens dalfører er græsbevoksede, ligesaa
hele den vestlige og mere fladlændte del.
2000 ren vil kunne beite om sommeren paa Stjernø.
Seilanda øverste del dækkes af en sammenhængende isbræ,
hvor nogle faa af øens høieste toppe titter frem lig stenrøse;
øen har ikke ubetydeligt, ret godt beitesland. Navnlig den
sydlige og delvis ogsaa den østlige del af øen har fortrinlig
beitesmark, den vestlige og tildels nordsiden med dens steile
fjeldsider er ikke overalt tilgjængelig. 3 000 til 3 500 ren
antages at kunne beite paa Seiland.
Spierta njargga eller neset mellem Porsangerfjord og Laksefjord
har langs dets vestre side oppe ved Børselv, navnlig mellem
Ailegaselv og Vieksavuobme, lidt renlav, medens størstedelen af
dette nes er uden vegetation og ligesom stenlagt. Selv
dal-førerne er fattige paa græs, idet marken for det meste er dækket
med lyng. Der er en mængde fjeldvande; 4 000 til 5 000 ren
antages om sommeren at kunne beite paa dette nes.
Paa CorgaS njargga er eidet mellem Bækkarfjord og Langfjord
1 l/s mil bredt. Fra dette eid udover til Hopseidet er ret god
beitesmark, men den del af neset, der er nordenfor Hopseidet,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
