Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES OMVENDELSE OG MISSIONEN.
327
«Paa vore børns, fyrst Ivan Ivanovitsch’s og fyrst
Feo-dor Ivanovitsch’s forbøn har vi forlenet forstanderen for det
Pet-schengske hellige Trefoldigheds kloster, Gurij med broderskab,
istedetfor præsterettigheder samt indtægter af sjælemesser, paa
grund af deres fattigdom, med fjordene Mutkafjord, Litzafjord,
Orafjord, Peisen, Pasvik og Neidenfjord som arvelig eiendom;
jpaa russisk staar der: den matotske, litske, urske, patschengske,
pasrenske og njavdenske fjordl, ligeledes med alt fiskeri eller
havsvrag, saaledes f. eks. om havet kaster op paa land nogen
hval eller hvalros eller noget andet saadant havdyr, samt med
havstranden, landet, alle øer, floder og mindre bække; ligesaa
med alle skoge, eng og jagtmarker samt de finner, hvilke ved
de nævnte matotske og petschengske fjorde er og fremdeles skal
være os skatskyldige, og med alle de dem underliggende
engmarker og alle de pengeafgifter, som de erlægger til tsaren og
storfyrsten, og med al afkastning og oppebørsel — hvilket alt
skal tjene dem (munkene) til næring og til opbyggelse af et
kloster, og har vore novgorodske og dvinske bojarer og
tjenestemænd i det kolske distrikt og alle kystbeboere samt kareler og
finner og alle andre ingen ret til at tage denne deres arvejord,
hverken floder eller notkast eller fiske eller anden eiendom i
besiddelse.»
Hermed var klosterets velstand grundlagt, idet munkene ved
dette gavebrev flk endnu større rettigheder over hine trakter end
bergenserne omtrent paa samme tid (1562) eller i monopoltidens
dage over Finmarken. Hele befolkningen var herved solgt til
munkene, saa de kunde skalte og valte, tage skat eller tiende,
som de behagede.
Det distrikt, som Ivan gav til klosteret, eiede han ikke; det
udgjorde gammelt norsk skatteland, som var blevet fællesdistrikt
med Norge, hvilket først i 1826 endelig udskiftedes.
Allerede 30—40 aar, efterat Trifon kom did som fattig
eneboer, eller i 1565 var der 20 munke og 30 klostertjenere.
Paa samme tid var ogsaa adskillig skibsfart begyndt til
klosteret. Det heder saaledes etsteds, at «der kom meget folk fra
Cholmogor og Sergopol did med varer, som de skjænkede
klosteret til dets forskjønnelse og finnernes omvendelse».
Omtrent paa denne tid skal Trifon have opført en ny kirke
ved mundingen af Petschengaelven eller efter andre paa en ø i
fjordbunden. Denne kirke flk navn af Jomfru Maria-kirken. Hid
skal Trifon undertiden have trukkket sig tilbage, levet her som
eremit og forrettet sin gudstjeneste.
Straks ved kirken eller der, hvor den stod, løber en liden
elv ud i fjorden, som heder Trifonselven. Den siges at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
