Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
381
det det mest fremskredne folk, som er det givende her, de norske
folk og finlændere og russere.
Hvorledes eventyrene fører et nomadeliv, og hvorledes dette
ogsaa er tilfælde med de eventyr, som er indsamlet hos de
afsidesboende finner, er omtalt af Moltke Moe i hans indledning til
Qvigstad og Sandbergs eventyr.
En nærmere paavisning af, hvorledes russiske og nordiske
og andre fjerntboende folks eventyr paa en mærkværdig maade
har fundet veien til finnerne, er nedenfor omtalt ved paavisningen
af det enkelte eventyrs reiseliv, alt efter det, som Moltke Moe
har berettet udgiveren.
Man kan gjennemgaa eventyr efter eventyr i Qvigstad og
Sandbergs samling og paavise laan efter laan fra nabofolkene, og ofte
kan man i et og samme eventyr udpege træk, som baade er norske
og russiske. Nogle er stærkest paavirket fra Rusland, andre fra
Norge, atter andre fra Finland, medens ægte, helt finske eventyr
maaske er de, som er vanskeligst at paavise, ægtest er maaske
dyreeventyrene.
Som eksempel paa et mærkeligt blandet eventyr hidsættes
her eventyret Familien Stærk, først saaledes som det fortælles
hos Qvigstad og Sandberg, og senere forklaret af Moltke Moe:
Familien Stærk.
Der var en kjæmpe, som gik og ledte efter stærke folk. Da
saa han paa veien spor efter en rytter, som havde redet foran
ham, og det saa ud til at have været en svær mand; thi hesten
havde traadt i lige til knæleddet. Da gav kjæmpen sig til at
forfølge rytteren. Endelig øinede han ham langt borte paa veien,
løb til og slog ham i skallen med sin fem vogs spadserstok af
staal; men rytteren bare klødde sig i hovedet og sagde: «Uf,
den skamløse lusen!» Da kastede kjæmpen fra sig stokken «in,
tog fat i en bjerk, som stod ved veikanten, rykkede den op med
rod og slog med den atter løs paa rytteren; men denne bare
vred lidt paa sig og sagde: «Den forbistrede loppen!» og vedblev
at ride. Da blev kjæmpen arg, løb hen og rykkede op en stor
furu med rod og gav dermed rytteren et saa vældigt slag, at
hesten snublede, og manden stupte paa næsen til jorden. «Naa,»
sagde rytteren, da han fik øie paa kjæmpen, «saa det var du,
som skræmte hesten min!» Derpaa greb han sin kastekale af
staaltraad, og kastede kjæmpen fast, drog ham til sig og surrede
ham fast til hestebugen, satte sig igjen op paa hesten og red
videre til sit hjem langt inde i skogen. Der steg han af, bandt
hesten udenfor huset, gik ind og sagde til sin fader: «Jeg
bringer en gjæst med tnig!» «Før ham ind!» sagde gamlingen. Saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
