Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KO MM UNIKA TIONSM1DLER.
489
Alle stuer ligger ved elvebred med let adgang til vand,
brænde samt i Karasjok ogsaa til renmose.
Forstvæsenet har givet frit tømmer til en af lensmanden i
Karasjok ved Beskenjarg, ca. 33 km. ovenfor kirkestedet ved
Karasjokka, opført stue, hvilken forstvæsenets funktionærer kan
benytte paa reiser.
Ved Mennikafoss i Sydvaranger staar en gammel, delvis
ramponeret stue, som staar til disposition for forstvæsenets
funktionærer.
Ingen af disse stuer har i aarenes løb været udsat for særlig
overlast, om end af og til en eller anden har brudt sig ind for
at finde ly.
Foruden disse stuer er der paa et nes ligeoverfor den store
ø i Vaggetem i Sydvaranger opført bygninger til bolig for to i
Sydvaranger ansatte skog- og grændsevogtere, en bygning for hver.
Udgifterne ved bygningerne og de to vogteres løn deles mellem
skogvæsenet og justitsvæsenet.
Dampskibsfart. Norge flk sine to første dampskibe i aaret
1826, først dampbaaden «Konstitutionen» og saa senere samme
aar «Prins Carl», hvilke skibe gik i rute fra Kristiansand rundt
Kristianiafjorden til Gøteborg og Kjøbenhavn.
Udgifterne ved anskaffelsen af disse skibe betragtedes som et
laan af statskassen til postvæsenet til forbedring af postens
befordring.
Storthinget havde imidlertid ikke givet denne bevilgning, og
der reistes i den anledning rigsretstiltale mod chefen for
finansdepartementet Jonas Collett.
Dampbaadene var paa grund af maaden, hvorpaa de var
anskaffede, upopulære, og bergraad Peter Pettersen foreslog i 1827,
at de to dampfartøier skulde sælges ved offentlig auktion, og
P. J. Fauchald foreslog i 1830, at det ene dampskib skulde
sælges, idet han i sit skriftlige votum ytrede, at det forekom ham
at være en art luksus for statens regning at holde tvende
damp-baade.
Der hengik 12 aar fra den tid, de første dampskibe kom til
Norge, indtil Nordlands og Finmarkens kyster blev befaret af
dampskibe.
I 1836 fremkom der forskjellige forslag om udvidelse af
dampskibsfarten, saaledes fra repræsentanterne amtmand G. P. Blom
og Jonas Anton Hjelm forslag om en undersøgelse af
omkostningerne ved dampskibsfart mellem Trondhjem og Hammerfest og
fra assessor C. B. Conradi om fart mellem Kistiansand og
Trondhjem.
Budgetkomiteen af 1836 antog, at man ikke kunde vente,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
