Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KO MM UNIKA TIONSM1DLER.
525
lang dobbeltlinje fra Indre Kiberg over Kiberg til Ytre Kiberg.
Der er talestationer paa disse 3 steder. Anlægget har 2
apparater.
11. Vardø telefonanlæg i Vardø by med centralstation, hvortil
er knyttet 28 abonnentlinjer med 28 apparater. Nettets
traad-længde er 28 km.
De private telefonanlæg inden amtet har følgende udstrækning :
Linjernes længde.....115.2 km.
Antal centralstationer ... 2 stk.
— talestationer .... 21 »
— abonnenter.....56 »
— centralapparater ... 2 »
— telefonapparater ... 80 »
Med Murmankysten er der nu telegrafisk forbindelse.
Den daværende finansminister Witte og guvernøren i
guvernementet Arkangel kom i 1896 til Kola for at være tilstede ved
indvielsen af den første telegrafstolpe paa den linje, der skulde
forbinde Kola, den gamle hovedstad paa Murmankysten, med dens
opkommende rival Ekaterinahavn.
Da der var lidet tømmer paa Murmankysten, blev 7 200
stolper hentet fra Arkangel i dampskibe.
Hele den murmanske telegraflinje fra Norges grændse, over
Petschenga kloster, Ribatchi eller Fiskerhalvøen, Ekaterinahavn
og Kola til Kem, en strækning af omtrent 1 000 verst eller 666
engelske mil, blev fuldført i 1896, og i oktober samme aar blev
den aabnet til brug fra Petschenga kloster, Vaida-guba,
Ekaterinahavn, Kola, Keret og Kovda, samt det følgende aar ogsaa fra
Tereberka og Gavrilovo.
Der gaar saaledes nu telegrafledninger fra den norske grændse
til Kola og herfra mod syd til Kandalaks og videre til Kem i
forbindelse med det store russiske telefonnet.
Kommunal husholdning.
Udgifterne til administrationen og til de offentlige anlæg
bliver betydelige i et saa stort, tyndt befolket og nordlig liggende
land som Finmarken. De fleste af disse udgifter bæres af det
offentlige. Vistnok er der ingen udgifter til jernbaneanlæg i amtet,
men udgifterne til dampskibsfarten, posten, telegrafen, havnene,
fyrene, i de senere aar ogsaa til veie bliver betydelige i forhold
til folkemængden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
