Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
53 1
Til klokkeren kr. 1.07.
Til sorenskriveren kr. 0.80, men af fjeldfinner et
simmel-laar og fire tunger, eller i penge kr. 2.<>7.
Til lensmanden kr. 0.40.
Gamle, syge og de, som antoges ikke at kunne yde fuld
rettighed, havde at yde halv rettighed, fjeldfinnerne en
simmelritta-bælle til sognepræsten og et simmellaar til sorenskriveren eller
halvdelen af hel rettighed i penge.
Rettigheden udgjorde tilsammen kr. 5.47 og for fjeldfinnerne
kr. 10.14.
Af dem, som ikke var optagne i rettighedsmandtallet,
erlagdes til sognepræsten af enhver konfirmeret mandsperson kr.
0.80 og af ethvert konfirmeret ugift fruentimmer kr. 0.40 og til
klokkeren respektive kr. 0.27 og kr. 0.13.
Disse afgifter, der benævntes ungdomsoffer, ydedes ikke af
fjeldfinner.
Præste- og klokkerrettigheden antages i sin tid at være
paalagt Finmarkens befolkning som bidrag til præsternes
underholdning, men den var fritaget for andre faste ydelser, som man
pligtede at svare til geistligheden, saasom korntiende,
offer-skjæppe, rettighedsvog (blot i Nordland), husmandsafgift, fast
offer og klokkertold.
Fjeldfinnerne betalte rettighed i naturalydelser, efter hvad
de fra gammel tid havde været vant til at erlægge til sin
sognepræst. Denne rettighed var omskrevet til penge større end den,
som paahvilede den fastboende befolkning; men til gjengjæld
var fjeldfinnerne fritaget for at svare ungdomsoffer.
Præste- og klokkerrettigheden var hverken efter oprindelse
eller størrelse en uretfærdig særafgift; Finmarken var med
hensyn til ydelser til geistligheden og kirkevæsenet gunstigere stillet
end andre landsdele.
Rettighedens fordeling paa de ydelsespligtige var ikke
længer heldig, idet afgiften var lige stor for alle uden hensyn til
deres økonomiske stilling.
De til sorenskriver- og lensmandsrettigheden svarende
afgifter var i det øvrige land ophævet.
En nordmands rettighed i aaret 1781 var:
Rettighed til præsten 1 rd. 49 sk.
— « laugmanden . . 8 ;<
— « sorenskriveren . 24 «
Told til lensmanden ... 12«
« « mestermanden ... 16 «
« « klokkeren .... 16 «
« « skydsskafEeren ... 4 «
Hi — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
