Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
53 1
Opførelse og vedligeholdelse af præstegaarde og kirker.
Udgifter ved kirker og præstegaarde.
Udgifterne ved betjeningen af og tilsynet med Jakobselvens
kapel; dels anvendes udgifterne til skolevæsenet som bidrag til
folkeskolevæsenet i forskjellige kommuner samt til
administrationsudgifter.
Sognepræster i Finmarken oppebærer forholdsvis betydelige
lønsbidrag af det nordlandske kirke- og skolefond. 18 af de i
amtet værende 31 sognekirker og kapeller eies af dette fond.
Til opførelse af flere af de øvrige kirker er ydet betydelige
bidrag af offentlige midler. Der har aldrig paahvilet Finmarkens
menigheder nogen forpligtelse til at opføre og vedligeholde
bygninger paa præstegaardene.
Prcesteyaardene i Finmarkens amt staar nemlig i flere
henseender i en anden stilling end landets øvrige præstegaarde.
I Finmarken fandtes i den ældre tid ikke præstegaarde.
Senere blev der i henhold til kgl. resolution af 27de mai 1775
udlagt hver præst saa megen grund, som udfordredes for en familie.
Præsterne, for hvem de saakaldte missionærer i missionens
senere tid opfattedes som hjælpepræster, opførte selv gaardens
bygninger, som derefter i lighed med, hvad der fremdeles er
tilfældet i Danmark, solgte dem til eftermanden. Da denne
ordning dels paaførte eieren tab, dels medførte, at den som
oftest uformuende kjøber derved kom i gjæld og siden vanskelig
kunde vedligeholde bygningerne, blev det ved reskript af 13de
juni 1781 paalagt kirkerne (d. e. det nordlandske kirke- og
skolefond) at indkjøbe bygningerne for en sum, «som ikke lettelig
maatte overstige 300 rdl.», samt at vedligeholde dem, hvorimod
præsterne skulde svare 4 pct. rente af kjøbesummen, hvilket
fremdeles finder sted i Hammerfest, Kistrand, Talvik og Loppen.
For nogle af de øvrige sognekald er præstegaard først ind
kjøbt efter 1825 for det nordlandske kirke- og skolefonds
regning. I disse tilfælde, og hvor nye kald ved deling er blevet
oprettet, har præsterne ingen forpligtelse med hensyn til
bygningerne.
Da der saaledes for samtlige præstegaarde i Finmarkens amt
ikke gjælder nogen aabodspligt, ligesom der heller ikke er
spørgsmaal om deltagelse fra herredernes side i bygningernes
vedligehold, blev præstegaardsloven af 14de juli 1897 ikke gjort
anvendelig paa disse gaarde. Af hensyn til muligheden for, at
der senere, ialfald for enkelte gaarde, kan blive spørgsmaal om
at overføre vedligeholdet til præsterne, blev der i lovens § 39
givet kongen adgang til med storthingets samtykke at træffe
bestemmelse herom.
Samtlige præstegaarde i Finmarkens amt har smaa besæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
