Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
fulgte ogsaa for Norges krone ret til at kræve skat af russere
eller andre, der vilde nyde godt af de samme herligheder, enten
nu disse fandtes paa «mark eller elve». Norges ret var saaledes
her ikke blot herredømme over individer, men tillige en reel ret
over landet, ialfald indtil Kola.
Kristian IV gjenoptog forhandlingerne om Lappmarken i 1614,
idet han ønskede en endelig afgjørelse, og han tilføiede, at han
maatte fastholde sit tidligere krav paa det hele land. I 1615
svarede tsaren, at hans forgjængere ikke havde havt noget af
kongens land i besiddelse, hvad heller ikke han nu havde;
tvertimod havde de norske skattefogder baade i kong Frederik II’s
tid og nu reist og krævet skat i hans arveland Lappland.
Kristian IV saa, at der ikke lod sig opnaa noget, men han
forsøgte gjennem sin udsending Malthe Juul i 1631 at faa ordnet
handelen i disse egne. Men heller ikke dette lykkedes. Da den
danske gesandt senere bragte talen paa Lappland og
grændse-spørgsmaalet, «blev han ei tilstedet at tale samt med stor
ubeskedenhed bortvist af kansleren, saa de ikke vilde høre et ord,
tolken ei heller fortolke noget deraf». De senere i 1640 ved grev
Valdemar Christian og Gregers Krabbe aabnede forhandlinger om
handelen strandede ogsaa.
Med Kristian IV’s død i 1648 sluttede for lange tider de
danske kongers bestræbelser for at hævde Norges gamle ret eller
endog for at sætte en grændse for russernes videre fremtrængen
vestpaa. Det eneste, som nu skede, var, at fogden i Varanger
hvert aar gjorde den saakaldte «prætension til Malmis», det vil
sige, reiste over til Kola for hos den derværende voivod at
forhøre sig, om det ikke maatte vorde ham tilstaaet paa sin konges
vegne at hæve sin skat i Lappland. Hvert aar fik han det
samme svar, at voivoden endnu ikke fra Moskva havde modtaget
nogen instruks om at tillade ham dette, og at det derfor ikke
kunde ske, men at sagen skulde blive indberettet til den
russiske regjering og undergivet dennes paakjendelse. Dette gik
snart over til at blive en tom ceremoni, der kun flk det formaal
at give den norske foged og den russiske voivod anledning til at
tage sig en dygtig nytaarssvir sammen, og «prætensionen til
Malmis» vedblev i denne skikkelse helt til 1813.
Nordfjeldsskatten svaredes, som omtalt, indtil 1611 —1612,
og fogedreiserne til Malmis eller Kola begyndte 1623, og de
gjen-toges hvert aar til 1813, da de ophørte.
Russerne søgte ogsaa at hindre finnerne i Pasvik og Neiden
i at betale skat.
Den 22de august 1653 heder det, at fogden Hans Jensen
(Ørbech) paa thinget i Vadsø oplyste, at Neiden finner iaar som
for ikke vilde give kongen tiende af den laks, de fangede i Nei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
