Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 ti
FINMARKENS AMT.
Ulemperne synes dog ikke at være blevet afhjulpne;
allerede det næste aar maatte Des Cheusses atter bringe sagen paa
bane, hvorpaa den russiske kansler svarede, at «der skulde
uopholdelig raades bod paa dette».
Den danske regjering synes paa denne tid for et øieblik at
have vist en i det forløbne aarhundrede mindre sædvanlig
opmærksomhed for den norsk-russiske grændse. I 1749 bragte den
saaledes ved gesandten i St. Petersburg de i Pasvik bosiddende
finners dobbelte skattepligt paa bane.
Det russiske udenrigsdepartement svarede, at det straks havde
henvendt sig til guvernøren i Arkangel, og man vilde ikke
undlade at tage de tjenligste mesures til at afhjælpe de fra dansk
side anbragte besværinger, allerhelst da det russiske hof gjorde
sig en besynderlig fornøielse at kunne give kongen af Danmark
prøver paa sammes oprigtige og sande venskab.
Frygten for de i 1747 af den russiske keiserinde i udsigt
stillede «eftertrykkelige straffe» synes i længden ikke at have
gjort dybt indtryk paa hendes nordlige undersaatter.
I 1769 er der atter de gamle klager over, at indvaanerne
af guvernementet Arkangel driver ulovlig handel helt ned i
Nordlandene, og at de oversvømmer de finmarkske flskepladse.
Det heder endog i klagen, at en vis Schmitz, som havde ført
et russisk fartøi og overvintret i Loppen havn, havde borttaget
3 mænd med deres koner imod forbud af stedets øvrighed.
Svaret var, at keiserinden havde befalet guvernøren i Arkangel
at forbyde hendes undersaatter denne snighandel og fiskeri i
kongens stater, samt at lade sig underrette om de bortførte
personer og føre dem tilbage til deres fædreland.
I optegnelser fra 1775 i det norske rigsarkiv, forfattede af
amtmand Fjeldsted, heder det, at russerne i de to sidste aar
havde opsat 13 huse paa Sørøen, at de overvintrede i disse og
drev fiskeri med tilsammen 244 baade. Hver baad var
bemandet med 4—5 mand, og antallet af de russiske fiskere udgjorde
altsaa omkring 1000 mand, hvortil kom besætningerne paa 81
«russepramme eller dæksjagter», der bragte fisken til Arkangel
— i det hele altsaa omtrent lige saa meget som hele
Finmarkens daværende befolkning. Disse ubudne gjæster gjorde sig
undertiden skyldig i overgreb.
Saavel den geistlige som den verdslige administration var i
Sydvaranger overtaget af russerne. Saaledes skriver amtmand
Sommerfeldt i 1799:
Fællesfinnerne i Neiden, Pasvik og Peisen svarer skat saavel
til Danmark som Rusland, er af græsk religion og hører under
Ruslands geistlige og verdslige jurisdiktion.
Videre oplyser Sommerfeldt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
