Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINMARKEN UNDER KRIGEN I 1807—1814. 741
Allerede før krigen begyndte, var der nød i Finmarken, og
i Østfinmarken var nøden som størst. 1801 indberettede foged
Wølner til amtet, at Vardø almue var blevet hjulpet i sin trang
af den kongelige kasse; men der var indløbet ny forestilling fra
lensmanden om den ualmindelige nød.
I 1804 var nøden i Varanger steget til det yderste. Foged
Strand mødte paa en thingreise i Østfinmarken paa gjæstgiverstedet
Kløvnes i Næsseby den største del af almuen fra Varangerfjord,
der med de bitreste taarer beklagede sin nød og elendighed.
Fiskeriet havde hele vinteren slaaet feil, og forrige aars sommer
var meget daarlig, saa de frygtede for at dø af sult, om ikke de
mest trængende af dem, som havde pantsat alle sine klæder for
fødevarer, fik offentlig understøttelse.
Fogden vovede derfor straks at anvise paa Mortensnes
handel 15 voger mel til uddeling af bygdekommissionens medlemmer,
hvilket skede samme dag.
Paa thinget i Vadsø erklærede Varanger almue saavelsom
finnelensmanden og skydsskafferen for retten, «at nøden mellem
almuen i Varangerfjord var saa stor, at mange familier har været
paa vei til at sulte ihjel. En stor del af dem havde været
nødsaget til at pantsætte alle sine eiendele, saavel sjøredskaber som
kreaturer og klæder. Mange af almuen beklagede sig over, at de
var næsten nøgne og ikke eier mere, end de netop kan skjule
sig med; de frygtede for, at da de hverken har klæder eller
sjøredskaber, vil det falde dem vanskeligt, om ikke umuligt, at
ernære sig noget paa sjøen».
Fogden overlod dem yderligere et parti mel til uddeling, og
skrev 14de april til amtet, at han ikke kunde med god
samvittighed lade landets indvaanere, som bar præget i ansigtet af
udhungrelse og sult, hvis truende blik gav forventning om, at de
var istand til at vove alt for at undgaa sultedøden, blive aldeles
uhjulpne, siden kjøbmanden, som høster saa rigelige frugter af
sit arbeide, er ubarmhjertig nok til at spærre krediten, naar
misligt fiskeri indtræffer, skjønt pakhusene er velforsynede med
levnetsmidler.
Om Vadsø almue heder det samtidig, at de ikke blev saa
haardt behandlede af handelsmanden, at de jo nok kunde hjælpe
sig med den kredit, de nød, indtil havet igjen tilbød dem sine
rigdomme. Til understøttelse af de fattige i Vardø sogn
udbetaltes et beløb af brændevinsafgiftskassen.
Ogsaa den følgende vinter var der trangt om levnetsmidler.
Efter en række af uaar stod krig for døren.
I Finmarken havde man altid været fri for udskrivning og
krigstjeneste. Militærtjenesten var en ukjendt ting; garnisonen
til Vardøhus toges af de trondhjemske regimenter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
