- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
743

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINMARKEN UNDER KRIGEN I 1807—1814. 743

Halvdelen af de sendte vaaben kom til Tromsø og halvdelen
til Hammerfest.

Paa Vardøhus skulde alle vaabenføre mænd i Vardø by og
nærmeste distrikt indfinde sig til kanoneksercering som til
forsvar. Samme aar var der i Finmarkens fogderi til Vardøhus
udskrevet 150 mand.

Sommeren 1808 gik hen uden fiendtligheder.

Veiret havde været gunstigt, saa græsvæksten over hele
Finmarken stod frodig. Sommerfisket havde derimod givet ringe
udbytte.

Landet var imidlertid ogsaa kommet i krig med svensken.
Allerede tidligere paa sommeren havde man i Alten frygtet for
svenske omstreifere. Et par kvæner, som man antog havde flere
i ledtog med sig, havde paa vestsiden af Langfjorden i nærheden
af Tappeluft begaaet indbrud hos en bonde og med kosterne søgt
skogen, hvorfor kystværnanføreren i Talvik fik ordre til at
undersøge hele skogstrækningen paa østsiden af Langfjorden, om
muligens svenske omstreifere ogsaa der skulde opholde sig.

To varder af tørt brænde og næver opførtes, den ene paa
fjeldet over Bonakas, den anden paa høiden ved Leirpollnes. Ogsaa
i Seida og Polmak samledes de af beboerne, der havde geværer,
for at øve sig i skydning. En varde reistes paa fjeldet ved
Pol-mak, hvilken kunde sees til Seida og Varanger, en ved Seida,
som kunde sees til Bonakas.

Ogsaa i Koutokeino og Karasjok toges forholdsregler.

Svensker, som maatte komme med handelsvarer, skulde
arresteres, og deres varer beslaglægges. I det norsk-svenske
finnevæsen gjorde krigen i henhold til grændsetraktaten af 7—8de
oktober 1751 ingen forandring. De fjeldfinner, som vilde tage
fast ophold i Norge, skulde dog tages i ed, og hvis de negtede
at aflægge denne, skulde de ved lensmanden transporteres over
grændsen.

For at beskytte landet mod fiendtligt overfald anbefaledes
vinteren over at holde fjeldfinnerne samlede i Koutokeino, saa
mindst 30 mand stadig opholdt sig paa kirkestedet. Mange
fjeldfinner søgte at unddrage sig det tunge vagthold.

Koutokeinofinnerne havde til for en femti aar siden været
svenske undersaatter, og i de tilstødende svenske og finske
Lappmarker boede deres frænder og venner; derfor gav de krigen en
god dag; det var ligegyldigt, enten de skattede til den norske
eller til den svenske krone, naar de fik drive sine rener i fred
paa de vante beitesmarker, og ingen hindrede dem i deres øvrige
livsvaner.

De befrygtede overfald af omstreifende svenske fribyttere
udeblev dog.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free