Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
FINMAFiKENS AMT.
opland, omgivelserne er øde, saa forsyning med brændsel,
bygningstømmer og fødevarer, naar undtages fisk, er besværlig.
Hammerfest præstegjelds kirke blev flyttet til Hammerfest
i 1620.
Stedet skal oprindelig have været beboet af finner, efter hvad
P. Harboe skriver i 1725:
«Hammerfest paa Qvaløen. Et ældgammelt Væhr, i gamle
Tider beboet af Finner, da alle Nordmænd boede ude paa vestre
Side af Søroen. Efterat de store Væhr med deres Kirker derude
bleve ruinerede, som siges skeede ved Ryssernes Vold, ere
Nordmændene komne inde paa Øen at bo, da og i Hammerfest. Deres
lille Plan til Mark er af saa lang Tids Indbyggere jevnlig og
aldeles ophugget, at nu ikke mindste Torv der er at faa til
Hus-bygnings Hjelp, er og den sletteste Fiskeplads, maaske i Finmar
ken, hvor alle Vinde storme og hindre Sø-Søgningen, naar fra
andre Pladser kan roes og fiskes, er og slet til Fægang,
møisom-melig til Brændeved. Creaturernes Vinterfoer maa søges om
Sommeren I å 2 Mil herfra. Saaledes i ingen Maade nogen
Leilighed for den, her enten skulle eller ville bo, uden at det maatte
regnes af Søhavnen for Fartoier, og af Handelen, som her har
sine Huse.»
Om Fuglenes skriver P. Harboe:
Et Kanonskud over Vaagen fra Kirken, for 5 Aar siden først
optagen, for at sidde nær ved Handelen, meget slet uden til
Fægang og Kiskrat, tager Hø 1 Mil hen paa Sørøen.
Som kjøbstad var den i endel aar ubetydelig, og i 1801 var
der kun 77 beboere. Der har i det hele længe været smaat stel,
og vanskeligt har det været at faa tjenere.
I en skrivelse fra præsten Westerwaldt til foged Lidemarck,
dateret 15de mai 1789, heder det, at de fornemme familier her
paa selve Hammerfest er saa forlegne for tjenestefolk, at den
ene maa ligesom stride med den anden for at faa en dreng eller
pige til at antage tjeneste.
I en skrivelse af 15de april 1808 klager præsten (Jvale over,
at ligene fra om vinteren bliver staaende paa Hammerfest, til
jorden bliver optinet. Ved pintsetider pleiede man at sætte den
hele samling af lig 1 alen eller saa under jorden.
Hammerfest var ogsaa liden, da Leopold von Buch besøgte
byen i 1807. Han siger, at byen i afstand lovede mer, end den
ved ankomsten kunde yde. Husene paa et lidet forbjerg paa
bugtens sydside synes at være begyndelsen, og man venter at
se den større by fortsat bag haugen. Men der er ikke mer; hele
byen liar kun disse huse, og desuden en eneste gaard paa den
anden side af bugten. Præstens hus medregnet er der kun 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
