- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
21

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAMMERFEST RY.

lit

Omkring 1821 begyndte ishavsekspeditionerne fornemmelig
efter hval; først var det kun et enkelt skib aarlig.

I 1H21 udfortes til Bremen 5(i2 halve hvalroshuder, 197
tønder hvalrosspæk og 24ti stkr. samt 1 fustage hvalrostænder.

Handelen med Rusland trak sig mere og mere til
Hammerfest, og ishavsekspeditionerne sysselsatte flere.

I 1833 udførtes 952 tons tørfisk, 42 tons klipfisk, 994 tons
saltfisk, 3 503 tønder tran, 849 ræveskind, 237 oterskind, 121) kg.
urenset fjær, 1875 renhuder og 14 tons renhorn. Derhos flk
man som udbytte af ishavsfangsten 1 109 stykker hvalros, 93
rensdyr, 502 sælhunde og 857 kg. urenset dun. I den ovennævnte
udførsel af tran er udbyttet af spækket fra dyrene fra
ishavs-fangsten medregnet.

Tørfisken gik fremdeles mest til Middelhavet, en mindre del
til Rusland, senere ogsaa til Sverige. Den saltede fisk gik næsten
udelukkende til Rusland og tranen til Hamburg, Bremen, Altona
og Kjøbenhavn. Ræve- og oterskind udførtes til Rusland og
renhornene til Hamburg og Bremen.

Udførselen til Bremen ophørte, eftersom udskibningen til
Hamburg tiltog.

De fiskeladninger, som afsendtes til Middelhavet, gik for
Hammerfest kjøbmænds regning, hvilket ikke var tilfældet før
krigen.

I Hammerfest handelsdistrikt eller Vestfinmarken var der
adskillige tildels vigtige handelssteder eller kræmmerleier, der
deltog med kjøbstaden i handelen. Disse kræmmerleier var ifølge
loven af 13de september 1830 om handelen i Finmarken
berettigede til at drive handel ikke alene med Finmarkens indbyggere,
men ogsaa med de svenske fra Vester- og Norrbotten län og med
de russiske undersaatter, som kom til kræmmerleierne; de kunde
afskibe varer til alle indenrigske steder og derfra hjemføre varer
til sin handelsdrift. Under visse betingelser (kfr. nævnte lovs § 14)
kunde ogsaa udskibning til udlandet fra saadanne kræmmerleier
finde sted. En stor del af russehandelen dreves med disse
handelssteder, hvoraf Talvik, Havøsund, Sørvær og Loppen var de
betydeligste.

Handelen dreves før dampskibenes tid kun i
sommermaane-derne, væsentlig i august, men i denne korte tid var ogsaa liv
og rørelse i byen og paa havnen.

Omkring 1 840 kunde der ligge paa en gang 20—30 russiske
lodjer, smaa fartøier med 3 master, daarlig bygget, men som
dog ikke var saa ilde til at holde sjøen.

Handelen paa Rusland foregik og foregaar udelukkende ved
russiske fartøier, hvilke har været meget begunstigede af
han-delstraktaterne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free