Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
FINMAFiKENS AMT.
Fæstningen er en 8-kantet stjerneskanclse meel revettet mur;
den største diameter er 120 alen; der er 4 bastioner og 4
te-naljer. Der er en brønd, hvis vand dog er daarligt.
Vardøhus er verdens nordligste fæstning; den har trods sine
syv hundrede aar aldrig været udsat for fiendtlige angreb eller
beleiringer, men den har gjort sin nytte. Thi det skyldes
vistnok for en ikke ringe del den, at Norge har beholdt
Finmarken.
Fæstningen har ikke noget særdeles respektindgydende
udseende, men jordvoldene er vel vedligeholdte; der er boliger til
kommandant og garnison.
Efter armeorganisationen af 1887 skulde paa Vardøhus være
et detachement, bestaaende af 1 kaptein, 1 premierløitnant, 1
læge, 1 kommandersergent, 2 sergenter, 1 overkonstabel, 1 over
konstabeltrompeter, 23 artillerister, alle stadig tjenstgjørende.
Besætningen gik i sin helhed over fra infanteriet til artilleriet.
Arsenalsafdelingen skal benævnes tøihuset.
Efter resolution af 13de april 1891 bør kapteinens
tjenestetid som detachementschef og kommandant være fra 5 til 7 aar
og premierløitnantens fra 3 til 5 aar.
Garnisonen og dens officerer har nogen indtægt af fiskeriet
samt af egvær, dunvær, multemyr og slaattemark paa Renøen,
som fra 1741 har været underlagt fæstningen. Derhos er der
indtægt af fiskeri, thi endel af garnisonen fisker i den gode fisketid.
Vardø by har et høist ubehageligt klima. De forestillinger,
man i almindelighed gjør sig om vinteren i Finmarken, er, siger
Keilhau i 1827, aldeles overdrevne og tildels ganske falske; men
paa Vardø maa dog denne aarstid stundom være rædsom paa
grund af stormene.
Veien mellem fæstningen og byen var forsynet med en allé
af torre, nedrammede birketrær, forat man ikke paa disse faa
skridt skal forvilde sig i snefoget. Naar stormen raser med sin
fulde kraft, vilde enhver, som vover sig ud, kastes i sjøen.
Mod det aabne hav i øst vender sig en klipperad af
henved 100 fods høide; derunder ligger paa den vestre side kirken
og byen. Mod disse klipper optaarner sjøen sig frygtelig; man
har seet dens fraade sprøite høit i veiret over dem, gribes af
stormen og piskes hen over øen.
Bussesundet, som mellem fæstningen og Svartnes kun er et
par bøsseskud bredt, gjør under vinterstormene ofte al
forbindelse med fastlandet umulig; det hændte, at posten eller andre
reisende maatte vente hele otte dage i Svartnesets elendige
gamme, inden de kunde komme over.
Paa fastlandet laa en gamme ligeoverfor øen, og der laa der
brændsel nok til at fyre nogle gange til hjælp for postfinnen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
