Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINMARKENS AMT.
Efterretningerne om fæstningen i den ældste tid er faa; det
har maaske været et blokhus.
Den förste befæstning laa ikke paa det sted, hvor fæstningen
nu ligger.
Slottet eller fæstningen laa paa den østre side af Søndre
Vaag, hvor stedet endnu paavises, og det var bestykket med 13
kanoner og 2 stenstokker. Vagthold og forsvar var paalagt Vardø
bys borgere, der ogsaa blev paalagte at vedligeholde fæstningen;
almuen var forpligtet at mode frem, naar signalskud gaves ; hver
mand i amtet maatte betale i vagthold K skilling aarlig, og
hermed lønnedes 1 vagtmester og 1 bosseskytter.
Finmarkens amt kaldtes tidligere Vardøhus len, og
lensherrerne holdt til her paa fæstningen, forsaavidt de overhovedet
boede i lenet, hvad der vistnok i ældre tid var undtagelse. I
Kristian IV.s tid havde de forpligtelse til at bo paa Vardøhus.
Fiskeværet Vardø blev i Finmarkens velmagtstid i det 1 tide
aarhundrede et af de vigtigste steder i amtet; det skal efter Paus
have været beboet af omtrent 60 familier, hvoraf 11 kjøbmænd.
I slutningen af det 16de og begyndelsen af det 17de
aarhundrede var der livlig færdsel forbi Vardøhus; thi der gaves
jevnlig pas dels til fiskeri, dels for at seile nordenom Vardøhus
til Malmis (Kola), St. Nicolaus, Kolmogora, Erchanguli (Arkangel)
og hvor vinden vil hannem føie . Fartøierne var i regelen paa
50—60 læster.
Vardøhus flk i 1599 besøg af Kristian IV, som kom did
med en hel eskadre, og beretningerne om denne reise fortæller lidt
om Vardø.
Fiskeværet og fæstningen gjorde et ubetydeligt indtryk.
Barberen paa Viktor» antog under indseilingen, at kirken
var et rensdyr.
Vardø fiskevær bestod af nogle smaa blokhuse og
under-ordiske hytter, miserrima piscatorum tuguria (de elendigste
fiskerhytter), som Sigvard Grubbe kalder dem. Vardøhus var den usleste
fæstning, som nogen kunde se. Den var omgiven med en mur
af skifersten, der var lagte ovenpaa hinanden uden kalk, og
udvendig var de dækkede af jord. Paa muren stod fire jernkanoner.
Indenfor denne mur var der nogle smaa blokhuse, et her og et
der, dette var Vardøhus slot. De reisende klagede over ulidelig
stank af den til tørring ophængte fisk og af de paa stranden
henslængte fiskehoveder, paa hvilke faar og gjeter gik og gnagede.
Præstegaarden var ikke andet end en jordhytte, bygget paa samme
maade som værets øvrige huse.
Under Kristian IV.s ophold paa Vardøhus besøgte han en
hytte og indridsede paa en stok: Anno 1599 29 maji erat har
in domo Christianus 4 rex Daniæ et Xorvegiæ. Disse ord blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
