Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
FINMAFiKENS AMT.
som et slags husrum ; den laa midt i den eneste gade, som var
i byen.
Vareomsætningen var imidlertid ikke aldeles ubetydelig.
Man regnede efter Keilhau i 1827 omtrent 150 russiske han
delsfartøier, som aarlig besøgte Vardø. De bragte mel, gryn,
ærter, sirup, taug værk, kaier, snører, hamp, lin, tjære, klaverdug,
lærred, vadmel, talglys, sæbe, angler, træværk, læder, gryder; de
hentede fisk, ræveskind, salt, luksusvarer. Udtuskningen af fisk
mod mel var hovedsagen.
Vardø gade gik da over det ganske smale eid, som forbinder
de to stykker, hvoraf øen bestaar, og adskiller den nordre vaag
t’ra den søndre.
Paa eidet eller tangen mellem de to dele, hvoraf Vardøen
bestaar, laa i 1834 de faa til byen hørende træhuse og jord
gammer. Udenfor byen paa østkanten laa den uanselige kirke,
der fra 1819 var annekskirke under Vadsø præstegjeld. Der
boede tolderen for Vardø toldsted, hvis distrikt indbefattede hele
Østfinmarken, samt desuden et par handelsmænd. Forøvrigt
boede der fiskere. Haandværkere havde stedet dengang ikke.
Under krimkrigen i 1854 blev en infanteristyrke sendt op
fra Bergen og Trondhjem, <X underofficerer, 3 spil, 114 mand
samt overbefal, og af artilleriet 1 kaptein (M. Hall), I gevorben
og 1 national underofficer, 3 overkonstabler, 30 artillerister, alle
af 7de batteri. 1 underofficer, I overkonstabel og 10 artillerister
returnerede 30te oktober 1854 til Trondhjem med kapteinen, der
blev afløst af artilleripremierløitnant J. Hertzberg.
I 1855 var besætningen 20 infanterister; og ved res. af
25de august 1860 blev det bestemt, at denne menige
infanteri-styrke skulde fremtidig søges tilveiebragt ved hvervning i
Nordland og Finmarkens amter.
Imellem 1845 og 1855 begyndte Vardø at tage sig op,
befolkningen steg fra 183 til 407 og i 1865 til 830. Byen ligger
heldig til i en egn, hvor loddefiske foregaar eller pleier at tage
sin begyndelse. Da fisket i Østfinmarken slog godt til i
seksti-aarene, tog Vardø by sig yderligere op. Stedet besøges af tilsender
fremmede fiskere, fornemmelig fra Nordland og Senjen.
Vardø blev fra denne tid en vigtig handelsplads. I 1862
var der rigt fiske, og der kom liv og virksomhed. Adskillige
handelsborgere flyttede til stedet, og forretningerne udvidedes,
idet de gode fiskerier gav anledning til indkjøb af fisk og
lever, og der kunde modtages og forædles langt betydeligere partier
end før. Der blev bygget pakhuse og brygger langsmed Sondre Vaag
og Nordre Vaag; trankogerierne blev ombyggede og forandrede.
I trankogerierne anvendtes stenkul, da ved her er kostbar. Ved
handelen med russerne indkjøbes rugmel, gryn, saltet kjød, træ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
