Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
FINMAFiKENS AMT.
omkring Gæsjjavrre ned mod Kontokeinoelven og dens
betydelige tilløb Tsjabardusjokka.
Paa strækningen mellem Tsjabardusjokka og Kontokeinoelvens
øverste del ligger de trigonometriske punkter Agjek, 018 m., og
Bastevarre, 654 m.
Fjeldene er ogsaa her i det hele afrundede, af jevn høide
med ingen eller faa bratte styrtninger Størst udstrækning og
mest fremtrædende er Bastevarre, 654 m., og Ravddooaivve
(Rod-fiskhovedet), 622 m. Fjeldsiderne er her bratte, men
bestigningen er ikke nogetsteds vanskelig.
Landet paa Kontokeinoelvens høire side med
afløb til denne er i den nordre del forholdsvis smalt, men
omfatter i den søndre del hele egnen, hvorfra Kontokeinoelven
næres; mod syd danner rigsgrændsen vandskjellet fra grændserøs
no. 311 omtrent til grændserøs no. 327.
Landet langs grændsen mellem disse røser er for beskrevet
(bind I, pag. 55 og 56).
Langs rigsgrændsen er der flere nogenlunde fremtrædende
fjelde, skilte ved myrlændte forsænkninger. Forholdsvis
eiendommelig er toppen Ruovdderokka (Jernklubben), lidt nord for røs
no. 314; den ligger isoleret ved Bellingvatn (Gamasjavrre), 433
m. o. h. og har bratte sider. Ellers er fjeldene afrundet
med flade toppe af temmelig stor udstrækning.
Opover de tildels lidt bratte fjeldsider er en noksaa frodig,
mindre løvskog; men de høiereliggende toppe er bare, kun
Oag-jevarre (ved røs no. 312) og Goreöevarre (lidt nord for røs no.
311) danner en undtagelse herfra. Fra alle de høiere toppe er
der vid udsigt; men da toppene som regel er flade, kan man
fra det høieste punkt ikke godt se de nærmeste omgivelser.
Brattest er fjeldsiderne paa Buvsakvärre (Buksefjeldet) (røs
no. 316), Urddevarre, 656 m. (røs no. 317), og Bitseoaivve længer
øst, 552 in., ligesom ogsaa opstigningen fra sydsiden til
Durkehanvarre, 518 m., og Lukkaoaiwe (Hættefjeldet), 505 m., er
ganske bråt. De to sidste fjelde ligger vest for indsjøen
Riegi/ajavrre.
Fjeldet kommer kun paa faa steder frem i dagen, saaledes
i den trange dal nordøst for Vulnatoaivve og nord for Bastejavrre.
Enkelte steder, som paa Bastevarre og Buvsakvarre, er der
tildels lidt ur, men som regel er fjeldmassen mosgroet eller
tyndt græsbevokset.
De trigonometriske punkter i denne søndre del af
Kouto-keino herred er Naibbes-tsjokka, 516 in., og Urdokoaivve, 614 m..
paa vandskjellet for Kontokeinoelvens kildeelve og Karasjokkas
kilder.
Koutokeinoelvens biel ve gjennemløber i den søndre del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
