- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
95

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ALTEN HERRED.

Omkring Holmvatn udvider dalen sig til et aabent strøg
med vande mellem Flintfjeld i syd og Kviturfjeld (i Talvik) i
nord og gaar over grændsen ind i Kvænangen.

Dalsiderne er i Finkroken paa vestsiden steile, indtil 700 m.
over dalbunden. I Finkrokens nedre del er i dalbunden endel
bakkeland; længer opover er dalbunden bevokset med løvskog og
tildels furuskog ca. 4 km. ovenfor Græsdalsvatn. 1 dalen er der
ikke saa lidet græs.

Botnelvens dalføre er 23 km. langt.

Mathiselvens dal udmunder ogsaa i Kaafjord. Den er trang
med sider op til 300 meter og med hovedretning fra Kaafjord
mod sydvest. Den ender i et trangt pas, 476 m. o. h.

Dalbund og dalsider er bevoksede med løvskog og furuskog,
ligesom der er ikke lidet græs. Den er tildels myrlændt.

I Mathisdalen udmunder:

Fiskerelvens dal, som nærmest Mathisdal er temmelig aaben,
men bliver trangere, idet dalbunden optages af de vakre
Fisker-vøtn og endel andre større vande. Der er endel skog i den
nedre del. Oni Fiskervøtn er græsvæksten frodig.

Flintelvens (Didnojokkas) dal udmunder fra vest i
Mathisdalen. I dalbunden er endel smaavande. Længden er 14 km.

Krokelvens (Gavvajokkas) dal udmunder i Mathisdal ca. 20 km.
fra Kaafjord. Dalen er nederst trang, stiger raskt og udvider
sig senere i den midtre del, hvor den gaar over i en højslette;
den fortsætter indover Kvænangen grændse som en aaben
fjeld-dal. I nærheden af Kvænangen grændse ligger Biel v vatn
(Loase-javrre). Dalen er tildels myrlændt. Den er 15 km. lang.

I Krokelvdal udmunder Stuevatndal, hvis hovedretning er
øst til vest.

Gjennem Mathiselvdal, endel af Krokelvdal og Stuevatndal
er telegraflinjen lagt over til Kvænangen, og der fører sti langs
linjen.

Strækningen mellem Krokelv og Mathiselv i
nordvest og Nedreelv, Tran g dalselv og Eibyelv samt
Altenelv i øster en høifjeldstrækning, der • sænker sig
nordover og her afsluttes i Gurbmofjeld, ca. 3 km. fra Kvænviken
i Kaafjorden. Mod syd fortsætter dette hoifjeld over
Nuppevarre eller Stumpfjeld, 831 m. høit, ind over grændsen mod
Koutokeino.

Det høieste fjeld næstefter Nuppevarre er paa denne
strækning Vuoskolfjeld, 643 m., med trigonometrisk varde paa toppen.

Paa strækningen mellem Nedreelv (Vuollejokka) og
Vester-elv ligger fjeldryggen Nassavarre, hvis høieste punkt Blærefjeld
(Fattevarre) naar 628 m. o. h. Her er myrlændt og mange
smaavande omkring det lange, smale Blærevatn (Fattejavrre).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free