Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALTEN HKHKEI)
Poteterne er ikke særlig udsatte for frost; langs Storelven er
der dog noget frostlændt.
Til andre rodfrugter end poteter anvendtes i 1900 47 ar.
I Alten er der enkelte haver med prydvækster og bærbuske
og blomster, som levkøier, tnsendfryd, reseda og aurikler samt
med kjøkkenurter.
I 1 900 var der 24 ar have, hvoraf kjøkkenhaverne udgjorde 16 ar.
Fædriften er vigtig i Alten herred og i dalene
hovednæringsveien. Kreaturstellet er ikke alle steder godt. Paa mange
gaarde omkring selve Alten er stellet upaaklageligt, enkelte steder
endog godt. Paa mindre gaarde opover dalene og omkring
Rafsbotn er stellet mindre godt, som regel bedst blandt
nordmændene ; ogsaa kvænerue pleier sine dyr nogenlunde vel, skjønt paa
sin egen maade. Lavest staar finnerne i denne henseende.
Fjøs og udhuse er ofte daarlige.
Sultefodring er ikke ualmindelig i daarlige aar.
Til vinterfoder bruges foruden hø og løv ogsaa mose, der
hentes fra fjeldene omkring, i hoveddalføret f. eks. fra Raipas
og Bæskaitas.
Engene begynder i Alten i almindelige aar at grønnes i
sidste halvdel af mai, timothei er i fuld blomst i slutten af juli,
og slaatten begynder de sidste dage af juli (i 1901 den 24de juli).
Engene i Kaafjord begynder at grønnes først i juni (i 1901
sidst i mai), slaatten fra 5te august (i 1901 fra 20de juli).
Der saaes havre til grønfoder. Hvis jorden gjødsles
passelig, kan havreagrene staa frodige, og naar undertiden en høide af
1.5 ä 2 in. Men havren modner ikke.
Befolkningen kunde forbedre sine kaar ved at lægge mere
kraft i jordbruget.
Fodret avles mest paa naturlig eng samt paa skog- og udslaatter.
Ikke meget nyland er opryddet i senere tid.
Forbedrede redskaber er blevet almindeligere, og brugen af
kunstig gjødning er noget tiltaget.
Der var i 1900 5 slaamaskiner i Alten.
H j em meha v n ega li gen e er de fleste steder utilstrækkelige;
der sætres fra de fleste gaarde i Storelvdal og Tverelvdal, men
ikke fra Eibydalen og Transfordalen.
Sætrene ligger dels i hoveddalføret, væsentlig paa
Altenelvens nordside, dels i Tverelvdalen med sidedale. Fra Kaafjord
sætres i Mathisdal.
Fjeldbeiterne er rigelige omkring alle sætre og ellers mange
steder i dalene.
Som fjeldslaatter benyttes i almindelighed kun sætervoldene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
