Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALTEN HEKHED
1 27
I 1685 boede paa Elvebakken 14 norske familier og 13 til
14 finnefamilier, men de sidste flyttede undertiden tilfjelds.
Fra 1714 af begyndte kvæner at nedsætte sig paa
Elvebakken, og de flk øvrighedens tilladelse, da de vilde «forbedre
laksefisket i elven.
Først fra midten af det 18de aarhundrede var det, at
bebyggelsen i Alten tog fart. Da Vardøhus slot forfaldt,
byggede, som omtalt, amtmand Rasmus Kjeldsen i 1740-aarene
amt-mandsboligen Altengaard nær Altenelvens udløb i Rafsbotn.
Kvænindvandringen til Vestfinmarken (Alten, Karasjok og
Kistrand) begyndte, som for omtalt, i den første del af det 18de
aarhundrede. Den var stor fra 182b til 1840 paa grund af den
gode arbeidsfortjeneste ved Kaafjord kobberværk. I Alten—Talvik
skal den kvænske folkemængde i 1825—184b være steget fra
ca. 400 til 863. 1 senere aartier har derimod tilstrømningen
været liden. Alten og Talvik er dog endnu et af hovedsæderne
for den kvænsktalende befolkning, og deres sprog og sæder har
holdt sig. De kvænske familiers antal inden Alten—Talvik
præstegjeld var i 1825 85, hvorefter antallet af individer har
været antagelig omkring 400, medens antallet i 1846 er steget
til 863.
Hovedmængden af den fremmede befolkning i Alten er
kvænsk. Aronnes, Elvebakken og Russeluft er de mindst
for-norskede distrikter. I Kvænvik og Rafsbotn er befolkningen for
en stor del finsk, og særlig i Rafsbotn er finnernes kjendskab til
norsk lidet.
1 Kaafjord er den ældre befolkning for en stor del kvænsk.
I hjemmene er der ingen modstand mod fornorskningen, og i
skolen gjør børnene god fremgang i norsk. Nu forstaar samtlige
børn norsk og taler norsk, naar de har naaet den skolepligtige
alder.
I Øvre Alten og Eiby har det kvænske element været i
tilbagegang, og den sidste kreds har nu udelukkende norsk
befolkning; i Øvre Alten har de kvænske børn kjendskab til norsk, og
kredsen kan betegnes som norsk.
I Øvre Alten taler de derboende kvæner norsk og kvænsk
om hinanden, 75 ä 80 pct. forstaar og taler norsk ved
ankomsten til skolen.
Tverelvdalen beboes af indflyttede fru Gudbrandsdalen og
Østerdalen.
I Elvebakken og Aronnes kreds er der større samlinger af
kvæner. Nordmænd og kvæner har her længe boet ved siden af
hverandre, og der er adskillige norsk-kvænske ægteskaber.
Skolen her har været godt ordnet, men kvænsk er dog rundt
om i hjemmene det almindelige talesprog, ikke blot blandt kvæ-
H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
