Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALVIK HEHIiKI).
strækninger ligger fra vest mod ost toppene Kvibyhovedet, 427 m.,
Middagsfjeld, 499 m., og Reinsdaltuva, 393 m., der alle falder
temmelig steilt ned mod Lakselvens og Grareinelvens dalfore.
Syd for Stokkedalen, en fortsættelse af Lakselvens dal, er
et plateau med endel smaatoppe, skilte ved smaavande, myrer og
bække.
De betydeligste fjelde er:
Venusfjeld, straks nordøst for Leirbotnvatn, Tørfjeldtoppene,
den høieste (ili) ni., Bjørnhaugen, 491 m., paa grændsen mod
Alten, Store Navgastak, trigonometrisk punkt, 711 m., paa grændsen af
Alten, Kistrand og Kvalsund herreder, samt Levdunfjeldet
(Levdun-oarre), 514 m.; sydover falder dette slakt mod Levdunvatn, men
nordover helder det steilt mod Sennalandets myrlændte dalføre.
Nord for Lakselvens dalføre, der tildels er temmelig aabent,
ligger flere smaatoppe, som Kistefjeld, 405 m., Gjeitfjeld, Hjemme
fjeld, 4K9 m., Varfjeld, trigonometrisk punkt, 693 m., og straks
nordenfor Guldfjeld, Klokketuva, 516 ni., og Rufjeld 463 m.; de to
sidste falder temmelig steilt ned mod Skillefjord og
Skillefjord-elvens dalføre.
Den østre del af strækningen mellem Skillef jordelvens
dal og Stokkedalen er ogsaa smaakuperet, men uden
karakteristiske former. Fremtrædende toppe er Huletind, 550 m. høi, og
Vuggenasa (GietkanaSsa), 6 ä 7 km. langt; begge falder temmelig
steilt sydover mod Stokkedalen og Sennalandet, men jevnt mod
det nordfor liggende noget høiere fjeldplateau, der naar en hoide
af 659 m. Nordøstligst paa dette plateau paa grændsen mod
Kvalsund herred ligger Veifjeldet (Gæinoeokka), 654 m. høit.
Paa halvøen mellem Skillefjord og Korsfjord ligger Eriksfjeld,
414 m. høit, Storskredfjeld, Sletfjeld og Storfjeld, trigonometrisk
punkt, 539 m. høit; det sidste fjeld falder steilt sydover og
nordover, medens skraaningen nedover mod Korsnes er slakere, og her
nede ved kysten er nogen bebyggelse. Paa Storfjeld er der til alle
sider fri udsigt, men landskabet er temmelig ensformigt og dodt.
Længer østover henimod Skillefjordelven naar enkelte toppe
op til en høide af 477 m., og længer i nordvest en høide af
489 m.
Paa den anden side af Korsfjorden er fjeldtoppene lavere,
men talrigere, og der er flere bækkedrag, gjel, myrer og smaavande.
Fjeldtoppe nord for Korsfjord er: Kufjeld, 283 m. høit, en
markeret top med bratte sider, Korsklubben, 296 m. lioit, Rundhovedet, der
begge falder steilt nordover ned mod fjorden, Eielborgfjeld, 402 m.,
og Vieluftfjeld, 321 m., de to sidste gaar mod syd over i myrlænde;
omkring Vieluftvatn og en hel del andre smaavande ligger
Tinde-urene (VarreraSsaJ, der med sine noget jevnere former naar op til en
høide af 581 m. og fortsætter mod øst over grændsen ind i Kval-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
