- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
135

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TAT.VIK HERRED.

135

Fra Store Lærrisfjords bund forer en liden dal i nordøstlig
retning og gaar syd for Fisketind over i Kvalsund herred; ved
kysten ligger et par gaarde, ellers er den ubeboet. Dalføret er
i den nedre del nogenlunde aabent og skogbevokset; senere bliver
det snevrere, saa det paa sine steder bliver et gjel.

Lærrisfjordelvens dal gaar fra bunden af Lille Lærrisfjord
østlig, den er forst aaben, skogbevokset og svagt stigende, paa de
første 3Vs km. kun 60 m. Senere bliver dalen trang og
stigningen noget stærkere ved overgangen i Kvalsund herred, 7.5 km.
fra kysten er høiden kun 200 m. Nede ved kysten er der
adskillig bebygning.

Halvøen mellem Øksfjord, Stjernsund og
Langfjord har steilere former og er vildere og mere forreven. Langs
enkelte dale er opstigningen tilfjelds let, men fra sjøkanten er
adkomsten ofte vanskelig. Fjeldene er som regel mosgroede eller
græsbevoksede indtil ca. 300 m.s høide; høiere oppe er gjerne
ur. Fjeldras er almindelige, og mærker efter stenskred sees ofte
paa de steile skraaninger.

Botner er hyppige; mellem Sopnestinden, Suborgfjeld og
Stortindfjeld ligger en botn som en uhyre gryde med
utilgjænge-lige sider. Mølenvatn ligger i denne botn.

Toppe og fjeldstækninger er her sydfra:

Stortindfjeld paa grændsen mod Loppen og Øksfjord herred
har længderetning fra syd mod nord og strækker sig nordover
ned til Øksfjorden; fjeldets høieste top inden Talvik herred
naar 917 m., medens en anden top straks nordfor grændsen er
920 m. høi.

Fra fjeldets sydligste top, 848 m. høi, gaar en ryg ret
østover ; nordvest for Langfjorden kapel hæver sig paa denne ryg
den skarpe Sopnestind, der falder steilt ned saavel sydover som
østover.

Straks nordfor denne tind og skilt fra den ved den for
nævnte botn ligger Suborgfjeld, 674 m. hoit, der falder steilt ned
mod Suborg indtil paa 200 m.s høide over havet; her begynder
skogbevokset bakkeland.

F hi ske fjeldet, 712 m., ligger ret nord for Suborgfjeld paa
grændsen mod Loppen og Øksfjord; fjeldet har noget roligere
former end de førnævnte.

Længer øst naar Storfjeld 526 ni., ogsaa paa
herredsgrænd-sen; dette fjeld har flere smaatoppe, kløfter og smaabække og
er ved en lav, ca. 1 km. bred myrstrækning, fra Tappeluft ved
Langfjorden til Stubakken ved Øksfjorden, skilt fra River fjeld;
dette naar 563 m. og udfylder med sine afrundede former det
ca. 4 km. brede eid mellem Langfjord og Øksfjord.

Østligere følger Indre Kaaven. 625 m., der som en skarp

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free