Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALVIK HEK KED.
141
<>n arni, Nordbugtfjeld, med flere toppe, den høieste 7fli m.
Vestligere er landet nede mod kysten smaakuperet med vande og
myrer; Sæteraasen naar 228 m. o. h., Middfigsfjeld, Junke)havnfjeld,
24H in.; nede ved kysten er her noget bakkeland, og nogle
finner har her sine gammer.
Større dalfører er der ikke paa Seiland. De smaa dalforer
er som regel mosgroede eller græsbevoksede; i Store Bækkar fjorddal
kan græsvæksten være endog frodig, men til liden eller ingen
nytte, da transporten ned til kysten er besværlig.
Af Stjernøen ligger noget, over halvdelen af øen inden Talvik
herred. I den nordligste del har fjeldene vilde og fantastiske
former. Skjønt de ikke naar 1 oho m.s høide, virker de
imponerende, da de ofte stiger steilt op fra havet med forrevne
former, tinder og takker, med isjøkler og lange snestriber i de
dybe kløfter.
De paa de finmarkske fjelde saa hyppige høisletter forekommer
ogsaa her, men veksler stadig med alpeformer i skarpe horn og tinder.
Det faste fjeld ligger ofte i dagen; hyppig er der lange, vikle
urer, men ofte er fjeldet mosgroet eller græsbevokset, og da næsten
tiltops. Fjeld- og jordskred er ikke sjeldne, men neppe af større
udstrækning; stensprang er særdeles almindelige; om sommeren
under sne- og isløsningen er de hyppige i de trange og vikle
dale, der gaar det ene stensprang efter det andet, og at de er
hyppige, sees deraf, at levninger af rensdyr dræbte af stensprang
findes nu og da.
1 den søndre del har fjeldene gjennemgaaende mere
afrundede former, om der end her ogsaa af og til er gjuv eller
styrtninger, der bryder linjerne. Bergarten er her tildels meget
forvitret og løs, og skred drøner stadig fra de vilde fjeldsider. Løs
ur dækker alle skraaninger, naar man kommer over smaakrattet
og det græsgroede fjeld.
Kysten er i det hele vikl og steil.
De vigtigste fjelde nordfra er:
Kjærringfjordfjeld, trigonometrisk punkt, 949 m., har skarp
ryg fra nord til syd, ligger paa amtsgrændsen og udfyldende
halvøen mellem Store og Lille Kjærringfjord; mod kysten er lier
meget steilt. Yailasgoppefjeld, (i88 m., og Kjær ring f jordklubben paa
halvøen mellem Store Kjærringfjord og Pollen har mere afrundede
former; mellem disse fjelde et myrlændt dalstrøg mod flere
smaa-vande; paa østkysten vokser her lidt skog. Oterfjeld, 64H m.,
Bundtop (Jobbracokka), Sau.fjeld og Ørnefjeld er smaatoppe, som
skraaner ned mod Pollen.
Sydover langs herredsgrændsen ligger U’ds i g tsfjeld. 894 m.,
Lassefjord fjeld, trigonometrisk punkt, 795 m., med skarpstenet
smaaur, Nabberen. 657 m., og Storfjeld. 850 m., som falder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
